Efter nederlag: Dem skal Trump tæske i 2020

Præsidentvalget er nu kun to år ude i fremtiden. Men hvem skal udfordre The Donald? Her får du et bud

Få et overblik over midtvejsvalget her. Anders Agner fra Kongressen.com fortæller om tabere og vindere af valget, og hvad resultatet betyder for Donald Trump og Danmark. Producer: Martin Lorentsen

Med midtvejsvalget vel overstået kigger amerikanerne allerede nu frem mod præsidentvalget i 2020.

Her skal Donald Trump forsøge at fastholde sin plads i Det Ovale Kontor.

Men en række demokrater vil forsøge at gøre ham rangen stridig.

Sammen med Anders Agner fra USA-mediet Kongressen.com giver Ekstra Bladet dig her et bud på, hvem der kan tænkes at skulle op imod den siddende præsident.

- Vi vil se et bredt felt af kandidater, fordi Demokraterne mangler en klar lederskikkelse. Partiet er heller ikke sikre på, om de skal bevæge sig mod midten eller venstrefløjen rent politisk, siger Anders Agner.

Den endelige demokratiske præsidentkandidat findes efter et langstrakt forløb med primærvalg i alle delstater.

Her er seks bud på Donald Trumps mulige modstander.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Joe Biden er manden, alle taler om. Han har de kvaliteter, som Demokraterne leder efter. Bred offentlig appel og masser af velvilje hos de middelklassevælgere, som valgte Donald Trump i 2016.

Men den tidligere vicepræsident har sin alder imod sig.

- Han vil fylde 78 år i november 2020. Det vil være uhørt, hvis man vælger en præsident med den alder. Det taler imod ham. Men han vil uden tvivl gerne, vurderer Anders Agner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: AP
Foto: AP

Kamala Harris ses her sammen med Andrew Gillum, der i nat tabte kampen om guvernørposten i Florida. Hun bliver betegnet som en ny Obama på grund af sin karismatiske fremtoning. Kamala Harris var ikke på valg i går, men den jurauddannede politiker nævnes ikke desto mindre igen og igen som en mulig modkandidat til Trump. Hun er valgt til Senatet i Californien.

- Hun er vellidt og slagkraftig. Hun har siddet i kun to år, men allerede nu positionerer hun sig stærkt. Jeg har hende som en af favoritterne, siger Anders Agner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: AP
Foto: AP

Beto O'Rourke måtte i nat æde et nederlag til Ted Cruz i Texas. Og dermed kan det også blive svært for ham at lægge billet ind på præsidentskabsnomineringen. Her ses han sammen med ægtefællen Amy Sanders på valgaftenen.

- Det bliver svært for ham at gå efter præsidentnomineringen nu, når han ikke kunne vinde på hjemmebane.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

Amy Klobuchar kørte en sikker sejr i land i Minnesota med 60 procent af stemmerne. Og den slags suverænitet bliver der lagt mærke til.

Hun har ligeledes gjort sig bemærket i afhøringen af Brett Kavanaugh, hvor hun bl.a. afkrævede ham svar på hans mulige alkoholmisbrug.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sherrod Brown vandt et sæde i Senatet temmelig sikkert i Ohio, som er en enormt vigtig svingstat ved ethvert præsidentvalg. Derfor blev han på de amerikanske tv-stationer straks nævnt som mulig kandidat til præsidentposten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: AP
Foto: AP

New York genvalgte ved midtvejsvalget Kirsten Gillibrand til Senatet med overbevisende flertal.

Hun har markeret sig stærkt i høringerne om de mulige seksuelle overgreb begået af Brett Kavanaugh, der i oktober trods strid modvind endte med at få et sæde i USA's Højesteret.

Hun har en stærk vælgerbase, men hun har også sit geografiske ophav imod sig.

- Det er ikke sikkert, hun kan slippe ud af Hillary Clintons skygge, som hun har stået i lære hos, påpeger Anders Agner.

OVERBLIK: Sådan gik midtvejsvalget i grove træk

Demokraterne vandt det ene kammer i Kongressen og skal fremover med på råd om ny lovgivning.

Natten til onsdag dansk tid har vælgerne i USA sammensat et helt nyt politisk billede.

I stedet for at gennemgå de flere hundrede valg til Senatet, Repræsentanternes Hus og guvernørposterne får du her et overblik over de vigtigste resultater og deres umiddelbare konsekvenser:

* Republikanerne forsvarer flertallet i Senatet.

I Senatet har Republikanerne hentet fire af demokraternes pladser, mens demokraterne kun fik taget en enkelt tilbage. Dermed er Republikanernes flertal kun vokset i Senatet.

Samtidig blev det til et comeback til Mitt Romney, der var Republikanernes præsidentkandidat før den nuværende præsident, Donald Trump. Fremover skal Romney sidde i Senatet. De to har tidligere talt dunder mod hinanden.

Senatet er der, hvor dommere og ministre skal godkendes. Her har præsidenten altså nu et stærkere flertal bag sine planer.

I delstaterne Montana og Arizona er afstemningen så tæt, at der onsdag formiddag klokken 10 dansk tid stadig tælles for at finde en vinder.

* Demokraterne vinder flertal i Repræsentanternes Hus.

Før valget var Republikanerne i kontrol med begge Kongressens kamre. Det er de ikke efter nattens midtvejsvalg. Demokraterne har vundet nok pladser til at få flertal i det andet kammer: Repræsentanternes Hus.

Demokraterne vandt hovedsageligt frem i forstæder og byområder. Og så bringer de rekordmange kvinder med sig i Kongressen.

Flertallet betyder, at de nu får kontrollen med kammerets forskellige udvalg, der kan indkalde folk til at vidne under ed. Flere ledende demokrater har blandt andet varslet en undersøgelse af præsident Trumps skatteopgørelse.

Derudover skal al ny lovgivning godkendes af begge kamre. Derfor skal demokraterne nu med på råd, når ny lov eller nyt statsbudget skal vedtages.

* Flere delstater skifter guvernør.

Ude i delstaterne vandt Demokraterne guvernørposterne i flere større delstater såsom Nevada, Wisconsin, Michigan og Illinois. Delstaterne bliver ikke uvæsentlige.

Hvis Kongressen ikke er i stand til at gennemføre noget, og præsident Trump begynder at regere gennem såkaldte præsidentielle dekreter, der ikke behøver Kongressens godkendelse, er det delstaternes job at levere en modvægt til præsidenten.

Det kan de gøre ved at sagsøge dekreter, de finder forfatningsstridige.

* Historisk valg for kvinder.

Et af kendetegnene ved dette midtvejsvalg er, at en lang række kvinder har rundet nogle historiske milepæle. Først og fremmest er rekordmange kvinder blevet valgt.

Samtidig er de to første muslimske kvinder blevet valgt. Der er også for første gang blevet valgt to kvinder med indianerbaggrund. Den ene af de to er endda en homoseksuel tidligere MMA-kæmper.

/ritzau/

313 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere