Efter nedskydning: Sådan vil Trump straffe Iran

Præsident Donald Trump varsler nye straffeforanstaltninger mod Iran som reaktion på nedskydning af drone

Ifølge Trump selv, har han stoppet et angreb mod Iran. Video: AP

USA vil mandag indføre nye økonomiske sanktioner over for Iran. Det meddeler præsident Donald Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters og flere andre medier.

Men samtidig siger Trump, at han ser frem til, at alle sanktioner mod Iran en dag bliver fjernet.

Det kræver bare, at styret i Teheran ændrer kurs.

- Vi lægger yderligere store sanktioner på Iran på mandag, skriver Trump lørdag i et tweet. Han går ikke i detaljer med de nye straffeforanstaltninger.

Sanktionerne er en reaktion på, at Iran torsdag skød en drone fra det amerikanske militær ned over Hormuzstrædet.

Fredag kom det frem, at USA egentligt var indstillet på at svare igen med militær kraft, men få minutter før et planlagt angreb mod mål i Iran valgte Trump ifølge eget udsagn at afblæse aktionen.

Se også: Trump udsætter massedeportationer

Foto: Ritzau/Scanpix Politik - 22. jun. 2019 - kl. 06:48 Skribent beskylder Trump for seksuelt overgreb i prøverum

En general havde skønnet, at angrebet ville koste omkring 150 iranere livet. Og det var ifølge Trump ude af proportioner i forhold til, at USA kun havde mistet militært isenkram i form af en drone.

- Alle sagde, at jeg var en krigsmager, og nu siger de, at jeg er en due, sagde Trump lørdag.

I et interview med NBC News advarede Trump Iran om, at landet vil stå over for "udslettelse", hvis det skulle komme til en væbnet konflikt, men sagde også, at han ikke er interesseret i en krig.

Forholdet mellem Iran og USA blev i 2018 forværret, da Trump trak USA ud af en aftale med Iran, der sigter på at landet opgiver sit atomprogram.

I den forbindelse genindførte USA en række sanktioner mod Iran.

Lørdag gentog Trump, at USA aldrig vil tillade, at Iran bliver en atommagt.

- Og når de accepterer det, så vil det blive et velstående land. De vil blive så lykkelige, og jeg vil blive deres bedste ven. Jeg håber det sker, sagde han til journalister foran Det Hvide Hus.

Hvordan det aktuelle drama mellem Iran og USA kommer til at udvikle sig er ifølge Trump helt op til de politiske ledere i Teheran.

- Forhåbentligt er de kloge, og forhåbentligt bekymrer de sig reelt om befolkningen og ikke sig selv, tilføjede han.

Trump planlagde angreb tre forskellige steder i Iran, men fortrød i sidste øjeblik. Her ses den resterne af den nedskudte amerikanske drone, der var årsag til hans hævnagreb. Foto: Tasnim News Agency/Reuters Krig & katastrofer - 21. jun. 2019 - kl. 15:31 Trump: Derfor fortrød jeg hævnangreb

Trump reagerede først på nedskydningen ved at skrive på Twitter, at Iran havde 'begået en rigtig stor fejl'. Foto: AFP Politik - 21. jun. 2019 - kl. 05:48 Avis: Trump godkendte angreb på Iran – men fortrød

338 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere