Efter rædselsdokumentar: Forstå tilsynsrapporterne

Københavns Kommune har valgt, at tilsynsrapporterne for samtlige institutioner i København, skal lægges op på institutionernes egne hjemmesider

TV2 afslørede i en ny dokumentar kritisable forhold i børnehaver og vuggestuer i Københavns Kommune. Foto: Kristian Friis/TV2
TV2 afslørede i en ny dokumentar kritisable forhold i børnehaver og vuggestuer i Københavns Kommune. Foto: Kristian Friis/TV2

Efter det er kommet frem I en TV2-dokumentar, at 22 børnehaver og vuggestuer i hovedstaden har fået anmærkninger i tilsynsrapporter, har Københavns Kommune valgt, at tilsynsrapporterne for samtlige institutioner i København, skal lægges op på institutionernes egne hjemmesider.

Det siger Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen

'Vi skal have fuld åbenhed om tilsynet med den pædagogiske kvalitet i vores daginstitutioner. Alle forældre kan få udleveret tilsynsrapporten hos den pædagogiske leder i institutionen, men det kan gøres nemmere for borgerne, og derfor beder vi nu alle vores institutioner om at lægge den seneste tilsynsrapport på institutionens hjemmeside. Så er den nemt tilgængelig for både nuværende og kommende forældre. Det forventer jeg at institutioner prioriterer at gøre hurtigst muligt,' fortæller han.

Men det kan måske være svært at overskue kommunens tilsynsrapporter.

Derfor har vi her på Ekstra Bladet kigget på, hvordan tilsynsrapporterne i Københavns Kommune er, og hvordan man skal læse og forstå dem.

Flere andre kommuner - blandt andet Aalborg og Randers, arbejder på at følge trop, så forældrene i fremtiden kan se tilsynsrapporter på kommunernes hjemmesider.

Seks pejlemærker og tre kategorier
I Københavns Kommune er der nedlagt seks punkter, som skal praktiseres i dagtilbuddende. De seks punkter bliver kald for pejlemærker, og de hedder; sociale relationer, inklusion og fællesskab, sprogindsatsen, forældresamarbejde, sammenhæng og krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogi­ske praksis.

Det er de seks nævnte pejlemærker, der tages udgangspunkt i, i kommunens tilsynsrapporter.

I rapporterne bliver hvert pejlemærke vurderet indenfor tre kategorier.

De hedder 'behov for ny/ændret indsats', 'tilpasning af indsats' og 'vedligeholdelse af indsats'.

Det kan måske lyde lidt kryptisk, men det betyder kort fortalt, at hvis vurderingen er 'behov for ny/ændret indsats', så lever institutionen ikke op til pejlemærket.

Hvis vurderingen er 'tilpasning af indsats,' betyder det, at institutionen forsøger at leve op til pejlemærket, men ikke gør det godt nok.

Og hvis vurderingen er 'vedligeholdelse af indsats,' betyder det, at institutionen lever op til pejlemærket.

Nedenfor kan du se et eksempel på en tilsynsrapport.

Rapporten viser en vurdering på pejlemærket 'sociale relationer'. Vurderingen er, at der er 'behov for ny/ændret indsats.' Efterfølgende er der en forklaring på, hvorfor de social relationer ikke lever op til pejlemærket og en anbefaling på, hvordan man kan komme problemet til livs. Foto: Privatfoto
Rapporten viser en vurdering på pejlemærket 'sociale relationer'. Vurderingen er, at der er 'behov for ny/ændret indsats.' Efterfølgende er der en forklaring på, hvorfor de social relationer ikke lever op til pejlemærket og en anbefaling på, hvordan man kan komme problemet til livs. Foto: Privatfoto
 

Rapporten viser en vurdering på pejlemærket 'sociale relationer'. Vurderingen er, at der er 'behov for ny/ændret indsats.' Efterfølgende er der en forklaring på, hvorfor de social relationer ikke lever op til pejlemærket og en anbefaling på, hvordan man kan komme problemet til livs.

Det er dog ikke alle rapporter, der er kommet op på institutionernes hjemmesider endnu, og der er endnu ikke en tidshorisont for, hvornår alle er oppe. Det oplyser Anni Lundqvist, der er pressechef hos Børne- og Ungdomsforvaltninen i Københavns Kommune.

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere