Efter russiske skyderier: Ukrainsk soldat fængslet

En 28-årig marinesoldat skal to måneder i fængsel, efter at Rusland har beslaglagt tre ukrainske skibe ved Krim

Balladen eskalerede, da russerne begyndte at skyde mod tre ukrainske skibe. Efter hasteafstemning mandag er det endt med undtagelsestilstand i 30 dage (Video/redigering: AP/Mikkel Cramon og Kristian Hansen)

En domstol i Simferopol på Krim har besluttet, at en ukrainsk marinesoldat skal fængsles i to måneder for ulovligt at have været med til at krænke Ruslands grænse i Kertj-strædet søndag morgen.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Der er tilsyneladende tale om en varetægtsfængsling frem til 25. januar.

Den 28-årige marinesoldat er sigtet efter den russiske straffelov.

I alt blev over 20 ukrainske marinesoldater anholdt af de russiske styrker, da to ukrainske flådefartøjer og en slæbebåd blev beskudt og efterfølgende tilbageholdt søndag morgen.

Politik - 26. nov. 2018 - kl. 13:55 Ekspert: Rusland forsøger at kontrollere omstridt område

Den militære konflikt opstod, da Rusland blokerede vejen ind til Det Azovske Hav ved at lægge et tankskib under Krimbroen i Kertj-strædet, der er eneste adgang til Det Azovske Hav.

De tre ukrainske skibe var på ved fra Odessa til Mariupol, da det russiske tankskib spærrede deres rute. Ifølge Rusland fremprovokerede de ukrainske skibe en situation, så russerne var nødt til at skyde mod dem.

Fra russisk side forlyder det, at tre personer blev lettere sårede, mens Ukraine hævder, at seks personer blev sårede ved angrebet.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Mandag indførte Ukraines præsident, Petro Poroshenko, 30 dages militær undtagelsestilstand som følge af konflikten med Rusland.

Ligeledes har der været afholdt møde i FN's sikkerhedsråd.

112 - 26. nov. 2018 - kl. 20:42 Efter russiske skyderier: Ukraine erklærer undtagelsestilstand

Politik - 26. nov. 2018 - kl. 19:15 Hastemøde efter skyderi: Hæver pegefingeren over Rusland

Krimbroen, som den omstridte episode fandt sted under, forbinder Krim med Rusland. Den blev færdigbygget i 2018, efter Rusland annekterede Krim i 2014.

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere