Efter store protester: Puerto Ricos guvernør går af

Ricardo Rosselló forlader posten som guvernør for Puerto Rico efter læk af nedladende onlinebeskeder

Puerto Ricos guvernør, Ricardo Rosselló, trækker sig fra posten 2. august, efter at der i flere uger har været store folkelige protester mod ham.

Det oplyser han torsdag morgen dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De seneste dage har over 100.000 demonstranter været på gaderne og krævet, at han gik af.

Vreden skyldes, at lækkede onlinebeskeder tidligere i juli viste, at guvernøren og hans rådgivere diskriminerede kvinder og gjorde grin med vælgere, herunder ofre for orkanen María, der kostede over 3000 personer livet i 2017.

Den 40-årige Rosselló er den første guvernør i Puerto Ricos nyere historie til at forlade posten før tid, skriver nyhedsbureauet AP.

Justitsminister Wanda Vasquez er udpeget til at overtage posten som guvernør.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere