Efter tre årtier sænkes klasseloftet i de mindste klasser

Frem mod 2025 afsættes flere penge på finansloven til at sænke klasseloftet til 26 for børn i 0.–2. klasse

Finansminister Nicolai Wammen præsenterer finansloven for 2022 i Finansministeriet i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen præsenterer finansloven for 2022 i Finansministeriet i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Politik

I næsten tre årtier har klasseloftet ligget fast på 28 børn. Men nu sættes der penge af til at sætte det ned til maksimalt 26 børn i 0. - 2. klasse.

Det fremgår af årets finanslov, som regeringen er enedes om med støttepartierne og Alternativet samt Kristendemokraterne.

Aftalen indeholder også en mulighed for et ekstra år i børnehave, hvis der er behov for at udsætte skolestarten.

- SF gik til folketingsvalg på at give børnene mere ro på.

- De børn, der har brug for at blive et år mere i børnehaven, får mulighed for det, før de skal starte i folkeskolen.

- Vi sænker klasseloftet for de allermindste børn. Det er jeg særligt stolt af. Det er næsten 30 år siden, vi sænkede klasseloftet sidst, siger SF-leder Pia Olsen Dyhr ved præsentationen mandag i Finansministeriet.

En opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at antallet af elever i klasser med mere end 26 børn er steget med 83 procent på knap ti år.

Enkelte kommuner kan fortsat søge om dispensation. Hvis der eksempelvis er tale om en landkommune, der kun har én klasse, kan det ifølge Pia Olsen Dyhr måske give mening, at man er flere elever i klassen.

Klasseloftet i 3. - 9. klasse vil fortsat være 28 elever med mulighed for op til 30 elever i særlige tilfælde, da det vil koste mange milliarder kroner at indføre samme ordning for de ældre klasser.

I 2009 blev det gjort obligatorisk for børn at gå i børnehaveklasse. Samtidig blev reglerne ændret, så børn skal starte i skolen det år, de fylder seks år.

Det førte til en markant nedgang i antallet af børn, der kommer senere i skole end det år, hvor de fylder seks år.

I dag kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til senere skolestart. Fremover skal langt flere børn have den mulighed, hvis de har et trivselsmæssigt, socialt eller fagligt behov.

Det foregår ved, at forældrene kan bede om en vurdering, som vil blive foretaget af dagtilbudslederen i dialog med pædagoger og forældre samt skolelederen på den kommende skole.

Ritzau har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet til, hvordan mange børn der er økonomi til i aftalen. Ministeriet er ved at undersøge sagen.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.