Efter voldsomme uroligheder: Premierminister trækker sig

Utilfredshed med høj arbejdsløshed og påstået korruption har den seneste måned fået irakere på gaderne

Premierministeren trækker sig efter mange voldsomme demonstrationer. Video: Reuters

Iraks premierminister, Adel Abdel-Mahdi, er klar til at trække sig fra sin post efter flere uger med voldsomme demonstrationer rettet mod den siddende regering.

Se også: Åbner ild mod demonstranter: 18 dræbt og 800 såret

Det annoncerer Iraks præsident, Barham Saleh, i en tv-transmitteret tale, skriver flere medier - herunder CNN.

- Premierministeren har indvilget i at trække sig, lyder det fra Saleh ifølge CNN.

Han tilføjer, at den afgående premierminister har bedt om, at 'de politiske blokke når et acceptabelt alternativ' for at forebygge, at der opstår et politisk vacuum.

Foto: Abdullah Dhiaa Al-deen/Ritzau Scanpix
Foto: Abdullah Dhiaa Al-deen/Ritzau Scanpix

Foto: Thaier Al-Sudani/Thaier Al-Sudani
Foto: Thaier Al-Sudani/Thaier Al-Sudani

I begyndelsen af oktober udbrød der voldsomme demonstrationer i den irakiske hovedstad, Bagdad. Adskillige har mistet livet under urolighederne.

Værst gik det tirsdag. Mindst 18 mennesker mistede tirsdag livet og mere end 800 kom til skade i den irakiske by Kerbala, da sikkerhedsstyrker åbnede ild mod demonstranter.

Det oplyser de irakiske sikkerhedsmyndigheder til nyhedsbureauet AP.

Demonstranterne har været på gaden for at protestere over blandt andet påstået magtmisbrug, korruption og høj arbejdsløshed i landet.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere