Egyptens afsatte præsident Mubarak er død - 91 år

Hosni Mubarak, der blev afsat som egyptens præsident, er død

Sådan så det ud, da Mubarak blev indsat som præsident i 1981. Video: AP

Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak er død, 91 år. Det rapporterer statsligt egyptisk tv tirsdag.

Mubarak var præsident i Egypten fra 1981 til 11. februar 2011, hvor han blev afsat og fængslet. Det skete i kølvandet på massedemonstrationer i landet under det såkaldte arabiske forår.

I foråret 2012 blev han dømt fængsel på livstid for sin rolle i styrets forsøg på at nedkæmpe oprøret. Det indebar blandt andet at dræbe demonstranter.

Han blev løsladt igen i 2017 efter at være blevet frikendt for denne og andre anklager. Mubarak døjede i lang tid med hjerteproblemer og var også indlagt med cancer i maven, skriver CNN.

Han efterlader sig sin hustru, Suzanne Sabet, og to børn, sønnerne Alaa og Gamal.

Opdateres ...

57 kommentarer
Vis kommentarer