Annonce:
Annonce:

Ekspert: 22.000 boliger er på ingen måde nok

Regeringens boligudspil kommer ikke til at løse boligkriserne i de store byer. Derudover bliver de med al sandsynlighed nødt til at hæve rammebeløbet, vurderer ekspert

Mette Frederiksen smuttede fra pressen.
Annonce:
Følg Politik

Mette Frederiksen har i sin åbningstale i Folketinget løftet sløret for en nyt boligudspil, hvor man over de næste 10-15 år vil bygge 22.000 nye almene boliger i landets største byer.

Men det kommer næppe til at være nok til at give husly til københavnere, aarhusianere, aalborgensere og odenseanere de næste 15 år.

Det siger Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

- 22.000 boliger er på ingen måde nok. Det er et meget lille tal i forhold til det samlede boligbehov, siger han til Ekstra Bladet.

Hverken ambitiøst eller uambitiøst
Curt Liliegreen siger, at boligudspillet hverken er ambitiøst eller uambitiøst.

Det ambitiøse ligger i, at der i København har været store problemer med at bygge almene boliger. Siden 2016 har man kun færdiggjort 1600 almene boliger.

Annonce:

- Går du 15 år tilbage, så vil tallet være det samme. På den måde er det ambitiøst, siger han.

Det kommer dog på ingen måde til at dække de store byers boligbehov de næste 15 år. Curt Liliegreen fortæller, at man regner med, at der kommer omkring 160.000 nye beboere til landets fire største byer de næste 15 år.

- 160.000 personer giver jo et meget stort boligbehov på minimum 80.000 boliger, der skal bygges.

Mette Frederiksen holdt tirsdag åbningstale i Folketinget. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Mette Frederiksen holdt tirsdag åbningstale i Folketinget. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Rammebeløbet kan blive et problem
Curt Liliegreen er ikke just optimistisk omkring det rammebeløb (maksimumsprisen for støttet byggeri), der sættes for de nye boligbyggerier. Her peger han både på, at de grunde, der skal bygges på, er dyre lige nu.

Derudover er opsvinget i den private sektor et problem, da det har presset håndværkerpriserne gevaldigt op.

- Bygningsmaterialerne stiger meget kraftigt. Det har vi gode indeks for, der måler, siger Liliegreen.

Annonce:

Han forklarer, at rammebeløbet bliver udregnet efter nogle andre indeks, som ikke stiger på samme måde.

- Byggeriet skal i visitation, hvor man indhenter tilbud fra entrepernører. De tilbud kommer til at ligge så højt, at jeg ikke tror, de kan overholde rammebeløbet, og så bliver de nødt til at sætte det op, siger Curt Liliegreen.

Boligudspillet bliver fremlagt i sin helhed i næste uge.

Mettes tale: Tre store udfordringer

I Statsministeren åbningstale, der skal redegøre for 'rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger', som det står skrevet i grundloven, fremhævede Mette Frederiksen tre udfordringer. 

Klimaet:
Grønne byer, billige el-biler og renere luft. Det var et fremtidens Danmark, som Mette Frederiksen forestillede sig i starten af talen. Danmark skal være førende på klima. Mere end Danmark er i forvejen, som statsministeren flere gange understregede. 

Uddannelser:
Regeringen vil investere massivt i uddannelser, som der allerede blev lagt op til regeringens reformudspil ’Danmark kan mere’. Kvaliteten af uddannelserne er simpelthen ikke god nok.

- Derfor må vi også spørge os selv, om kvaliteten i vores uddannelser – både de lange og de korte – er god nok, sagde Mette Frederiksen.

Sammenhængskraften:
Det er blevet for dyrt at bo i byerne og, det går udover sammenhængskraften i Danmark, lød det fra statsministeren.

- Hvad koster en treværelses ejerlejlighed på Nørrebro? Ofte mere end fire millioner kroner.

I næste uge fremlægger regeringen et boligudspil, der skal sikre 22.000 almene boliger i landets fire største byer, størstedelen i København.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: