Ekspert: Netanyahu-sejr betyder vred Obama

Netanyahus valgsejr i Israel betyder formentlig mere af det samme, og dermed utilfredshed i USA og EU

Det er næppe populært hos den amerikanske præsident, Barack Obama, hvis Netanyahu fortsætter den israelske politik over for palæstinenserne. Her fejrer Netanyahu valgsejren tirsdag aften. (Foto: AP)

Til fleres overraskelse blev det den siddende israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, der trak sig sejrrigt ud af tirsdagens parlamentsvalg i Israel.

Op til valget havde flere målinger peget på, at det var det socialdemokratiske arbejderparti med Isaac Herzog i spidsen, der ville trække flest mandater, men i sidste ende var det Netanyahu og det konservative Likud, der løb med størstedelen af stemmerne.

Netanyahus tilhængere fyldte massivt i gadebilledet i Tel Aviv op til valget. (Foto: AP)
Netanyahus tilhængere fyldte massivt i gadebilledet i Tel Aviv op til valget. (Foto: AP)
 

Hvor store dele af verden kunne have håbet på, at et parlamentsvalg ville ændre på Israels politik over for palæstinenserne, vil valgets resultat formentlig lægge en voldsom dæmper på de forhåbninger. Det vurderer Israel-ekspert Danny Raymond, der er ekstern lektor på Roskilde Universitet og Aalborg Universitet.

- I første omgang betyder valgresultatet, at vi får mere af det samme, siger han til Ekstra Bladet.

- Det har ligesom altid været Netanyahus politik og taktik. Jo mindre man gør, og jo mere status quo man har, desto mindre kaos vil Israel blive udsat for ifølge ham og den mere nationalistiske fløj, siger han.

Distancerer sig fra Vesten
Israel er siden den seneste væbnede konflikt i Gaza blevet udsat for et fortsat stigende pres fra USA og EU, der vil have en holdbar løsning på den anspændte situation i Gaza og på Vestbredden, men det pres vil næppe få nogen betydning for Israels politik.

- Så vi får mere af det samme med en meget vred Obama og med Det Hvide Hus, som formentlig vil fortsætte med i en eller anden forstand at distancere sig fra israelsk politik på Vestbredden, siger Danny Raymond.

Netanyahu har været kendt for sin stålfaste vilje over for palæstinenserne, og samme metoder kan efter alt at dømme forventes i den kommende tid. (Foto: AP)
Netanyahu har været kendt for sin stålfaste vilje over for palæstinenserne, og samme metoder kan efter alt at dømme forventes i den kommende tid. (Foto: AP)
 

Selvom Netanyahu er udråbt til valgets sejrherre, mangler han stadig at få et større puslespil til at gå op, idet han skal sammensætte en regering, som enten bliver et bredt samarbejde henover midten eller en fortsættelse af koalitionen bestående af de mere højreorienterede partier.

- Som du siger kommer der jo til at være et massivt pres fra USA og EU på Israel. Kommer det til at få en betydning for Netanyahus regering, eller er han ligeglad?

- Han er selvfølgelig ikke ligeglad, for alle i Israel er interesseret i at have det bedste forhold til USA. Men for Netanyahu har det, han betegner som Israels sikkerhed, førsteprioritet. Og der mener han, at de forslag som amerikanerne kommer med, vil øge risikoen og mindske sikkerheden for Israel, siger Danny Raymond.

To-statsløsning stadig mulig
For mange især uden for Israel vil en to-statsløsning med et selvstændigt Palæstina være den optimale løsning, men den løsning led tilsyneladende et alvorligt knæk, da Netanyahu op til valget erklærede, at en to-statsløsning ikke ville blive realiseret, så længe han er premierminister.

Ifølge Danny Raymond er der dog i højere grad tale om et politisk stunt femfor en udelukkelse af en palæstinensisk stat fra den israelske premierministers side.

- Det var helt tydeligt, at der var lidt panik før lukketid, og det handlede om at skrabe så mange af de højreorienterede stemmer sammen som muligt. Det lykkedes ham så, så han knækkede den fremgang, der har været for det nationalreligiøse parti ('Vores Israel' med Avigdor Liebermann i spidsen, red.), siger han.

Svært puslespil skal gå op
I den nuværende regering har Netanyahu dannet koalition med højrefløjen, men i den kommende regering har flere håbet på, at han i stedet vil danne en bred koalition over midten, hvor mulighederne for en permanent løsning med palæstinenserne er bedre.

Selvom Netanyahu ikke selv har udelukket muligheden endnu, er det dog mest sandsynligt at det ender med en regering bestående af højrefløjspartierne, vurderer Danny Raymond.

- Stemningen helt op til valget har været, at der ikke kan slås bro imellem de to sider. Og jeg tror faktisk, at Herzog og Livni (de to oppositionsledere, red.) vil gøre meget for at holde sig ude af sådan en fælles koalition. For jeg tror, at de tænker, at nu har de vokset sig så store, at det ville være ødelæggende for dem at gå ind i en bred koalition, siger han.

- Godt nok får de ikke så meget indflydelse lige pt., men måske kan de etablere et så stærkt alternativ, at de står endnu bedre til næste valg, som sagtens kan blive inden for et par år.

Det mest realistiske er derfor, at den nuværende koalition fortsætter.

- Præsidenten ser godt nok også helst en bred koalition, for han er heller ikke så meget for Netanyahu, selvom de kommer fra samme parti, men jeg tror ikke, det vil lykkes ham, fordi Den Zionistiske Union vil vælge at stå ude på sidelinjen.

Tvivl om regeringspartner
Ud over de højreorienterede partier, skal enten Yesh Atid eller Kulanu - eller begge partier - indgå i en regering, hvor de to partiledere Yair Lapid og Moshe Kahlon kan blive sikret en ministerpost.

Lapid kan dog vælge at gå i opposition, blandt andet fordi han ikke er sikret posten som finansminister, idet Moshe Kahlon fra Kulanu efter alt at dømme vil få den, og dermed får Yesh Atid ikke en så central placering i regeringen.

- Måske siger Lapid på baggrund af det, at han vil stå i opposition denne gang og ikke lade sig overtale til at gå ind i en regering, som er så umage under alle omstændigheder, at den risikerer et fald, siger Danny Raymond.

Netanyahu ventes at have dannet sin regeringen inden for nogle uger.

Fakta: Valget i Israel

Det israelske parlament har i alt 120 pladser. Et regeringsflertal kræver derfor mindst 61 mandater.

Alle personer, der er fyldt 18 år, har stemmeret og kan stemme på ét af de opstillede partier.

Ved valget optræder de valgbare personer på lukkede lister, og vælgerne kan således kun stemme på lister og ikke på personlige kandidater.

Traditionelt set har partiet med flest mandater ikke haft nok til at kunne danne flertalsregering, hvilket også i år har været tilfældet. Rent formelt bliver premierministeren udpeget af den siddende præsident, efter at alle partier har peget på hver deres kandidat.

Mandatfordelingen efter onsdagens valg blev således:

Likud (Netanyahus parti): 30

Den zionistiske union (Samling af to oppositionspartier ledet af Isaac Herzog og Tzipi Livni): 24

Fællesliste bestående af Hadash og arabiske partier: 14

Yesh Atid ('Der er en fremtid', centrum-parti): 11

Kulanu ('Alle os', centrum-parti ledet af den tidligere kommunikationsminister Moshe Kahlon): 10

Habayit Hayehudi ('Det Jødiske Hjem', højreorienteret parti): 8

Shas ('Toraens vogtere', jødisk-ortodokse): 7

United Torah Judaism (sammenslutning af to ultra-ortodokse partier): 6

Yisrael Beiteinu ('Vores Israel', udenrigsminister Avigdor Liebermanns parti): 6

Meretz (Borgerrettighedsparti)

116 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere