Ekspert om overraskende udvikling: Selvom hun vinder - har hun tabt

Corbyn kunne have indhentet Theresa May, hvis valget havde ligget længere ude i fremtiden, vurderer ekspert

Corbyn med uheldig placeret high-five (Video: AP)

Der var nok ikke mange, der havde regnet med, at det britiske parlamentsvalg torsdag kunne blive spændende.

Men de seneste måneder har den venstreorienterede Jeremy Corbyn langsomt halet mere og mere ind på den konservative premierminister Theresa May.

Og med den fart Labour har haft på i de seneste ugers meningsmålinger, skulle der ikke gå længe, før der havde været tale om et dødt løb.

- Kigger man på kurverne og kunne fremskrive det, så ville Labour vinde, hvis der var valg på Sankt Hans-aften. Det er selvfølgelig kun, hvis kurverne var fortsat, hvilket man ikke vil kunne forudsige. Men det er ikke en stærk position, hun ender ud i. Selvom hun har vundet valget, har hun tabt en jordsskredssejr på gulvet, siger Nils Arne Sørensen, professor på SDU med britisk politik som kerneområde.

Se også: Britiske aviser omfavner May og kalder Corbyn en løgner

Derfor går briterne til valg tre år før tid

De britiske vælgere får trænet deres demokratiske færdigheder med forhøjet kadence i disse år efter et parlamentsvalg i 2015 og en folkeafstemning i fjor.

Torsdag står briterne igen i kø foran tusindvis af valgsteder - denne gang til et parlamentsvalg. Det er tre år før tid.

Her er forklaringen på, at briterne skal til valg to år efter det seneste valg:

* Ifølge en ny britisk valglov, som blev indført under daværende premierminister David Cameron, skal briterne til valg den første torsdag i maj hvert femte år begyndende fra 2015.

* Det betyder, at det næste rettidige valg i Storbritannien skulle være 7. maj 2020.

* Men 18. april i år erklærede premierminister Theresa May, at hun ønskede et valg før tid.

* Ifølge valgloven kan et valg udskrives før tid, hvis to tredjedele af medlemmerne i Underhuset stemmer for.

* Det skete 19. april, da May fik opbakning med et overvældende flertal. 522 stemte for, og 13 stemte imod.

* May sagde på et pressemøde, at hun med valget vil styrke sin position før forhandlinger om den forestående skilsmisse med EU.

- Hver en stemme på Det Konservative Parti vil gøre mig stærkere, når jeg skal forhandle med EU, sagde May.

* Labour, det største oppositionsparti i Storbritannien, støttede Mays ønske om et tidligt valg ved afstemningen i Underhuset for knap to måneder siden.

- Labour vil tilbyde landet et effektivt alternativ til en regering, som har undladt at genrejse økonomien, leveret faldende levestandard og gennemført ødelæggende nedskæringer på vore skoler og hospitaler, sagde partileder Jeremy Corbyn dengang.

* Theresa Mays konservative parti har i et nyt partiprogram erklæret, at partiet vil ophæve den valglov, der i 2011 under Camerons ledelse fastsatte en dato for afviklingen af parlamentsvalg.

Kilder: BBC, Det Konservative Partis politiske program fra 18. maj 2017 og The Guardian.

Ikke en stærk vinder
Det var ellers en selvsikker May, som i april udskrev valg. Hun stod til at slå et splittet Labour, som havde fået Jeremy Corbyn som leder efter formandsvalget i 2015.

- Theresa May har ikke haft en god valgkamp. Meget tyder på, at jo mere briterne ser til hende, jo mindre kan de lide hende. Hendes personlige approval-rating er faldet markant i denne periode, mens Corbyns er steget. Hun er dog stadig over ham, siger professoren.

- Hvis de May og de Konservative vinder, hvad stort set alt peger i retning af, vil hun ikke komme til at stå reelt stærkere. Vi havde et konservativt parti, som stod til at vinde med 20 procentpoint flere end Labour. Men man kan se, at forskellen er blevet mindre og mindre den seneste halvanden måned.

Se også: Mays stærke brexit-mandat er på vippen ved britisk valg

Brexit
Det var planen, at Theresa May skulle skaffe sig et stærkt mandat, før briterne skal forhandle sig ud af EU. Det bliver dog formentlig ikke helt så stærkt et mandat.

- Hun ønskede et styrket mandat til Brexit, og det får hun efter alt at dømme ikke. Og det får hun heller ikke, fordi valget heller ikke har handlet om Brexit overhovedet.

Sådan vælger briterne deres parlament

Den britiske premierminister, Theresa May, ønsker sig et stærkt mandat fra befolkningen før svære forhandlinger om den forestående skilsmisse med EU.

Derfor har hun bedt om parlamentets godkendelse af et valg i utide, og den fik hun 19. april med overvældende flertal.

Her følger et overblik over det britiske valgsystem.

* Der er 650 valgkredse, som hver repræsenterer ét sæde i Underhuset.

* Vinderen af en valgkreds løber med det hele og bliver kredsens medlem af Underhuset. Det princip kalder briterne "First Past The Post".

* Systemet favoriserer de to store partier i Storbritannien: Labour og de konservative.

* Valgsystemet medfører et stort stemmespild for nogle kandidater og partier, da man trods millioner af stemmer kan ende med få pladser. Omvendt kan partier med relativt få stemmer ende med adskillige sæder i Underhuset.

* Ved det seneste valg i 2015 fik det indvandringskritiske Ukip 3,88 millioner stemmer, men partiet måtte nøjes med et enkelt sæde. Omvendt erobrede de skotske nationalister i SNP 56 mandater på blot 1,45 millioner stemmer.

* Man skal være mindst 18 år på valgdagen og registreret vælger for at kunne stemme.

* Britiske statsborgere kan stemme. Desuden kan statsborgere fra Irland og Commonwealth-lande, når visse betingelser er opfyldt, stemme.

* Der er omkring 46 millioner registrerede vælgere.

* I det britiske parlament kan man teknisk set have flertal med lidt færre end halvdelen af mandaterne. Det skyldes blandt andet, at Sinn Féin typisk vinder sæder, som ikke benyttes, da partiet er modstander af den britiske ledelse.

Kilder: Det britiske parlament, den britiske valgkommission og det britiske statistikkontor (ONS).

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere