Ekspert om Trumps plan: Den arabiske verden vil eksplodere i raseri

USA vil flytte ambassaden i Tel Aviv til Jerusalem, men det vil få den arabiske verden til at eksplodere i raseri, vurderer en ekspert

AP: Beboere i Bethlehem protesterer fordi USA vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad)

Det forventes, at Donald Trump senere på onsdagen vil annoncere, at USA flytter ambassaden i Tel Aviv til Jerusalem, som siden Israels oprettelse i 1948 har været delt mellem israelerne og palæstinenserne.

Siden FN's oprettelse er Israels territorie vokset efter krige mod landets naboer i både 1948, 1967 og 1973, men Jerusalem er forblevet en delt hovedstad for både Israel og Vestbredden, der sammen med Gazastriben udgør Palæstina. Flere gange i historien har netop spørgsmålet om, hvem Jerusalem skulle tilhøre gjort fredsprocessen mellem de to parter umulig og ført til blodige opgør.

Rykker USA ambassaden til Jerusalem, vil det samtidig betyde, at de anerkender Israels ret til at kontrollere den by, som kristne, muslimer og jøder har kæmpen om i mere end tusind år. Netop USA's rolle i Mellemøstkonflikten kan lide et alvorligt knæk af det her, mener Rasmus Boserup, der er ekspert i arabisk politik og samfund ved Dansk Institut for Internationale Studier:

- Det ligner en klar udmelding om, at USA endegyldigt vælger side i konflikten, og det vil betyde, at den konspirationstænkning, som hersker i Mellemøsten, og som altid har rummet en vis sandhed, der hedder, at USA er imod den arabiske verden, den vil blive bekræftet. Så er USA ikke længere i position til at kunne mægle mellem de to i fremtiden.

En sydkoreaner følger tv-billederne fra Nordkoreas affyring af et interkontinentalt Hwasong 15-missil. Foto: AP/Ahn Young-joon Politik Hans Engell: Så stor er faren for atomkrig

USA har i flere omgange stået som forhandlingsled mellem palæstinenserne og Israel, men den rolle, som førte til Oslo-aftale fra 1994, hvor en fredsplan blev underskrevet, ryger ud af vinduet nu, fortæller Rasmus Boserup til Ekstra Bladet:

- Det er en stor, vigtig symbolsk sag, hvordan konflikten håndteres, for selv om den er røget længere ned på listen efter IS, Iran og Syrien, så er det et emne, der har en resonans i landene omkring. Og her stiller USA sig altså imod noget, som er en helt åbenlys konsensus i arabisk politik, der hedder, at man acceptere fredsprocessen, så længe man har udsigt til en selvstændig stat.

Artikel fortsætter under billedet..

Klippemoskéen er muslimernes tredjestørste helligdom, mens Tempelbjerget, som den står på, er en af jødernes helligste steder. Foto: Polfoto/KNUDSEN JØRGEN
Klippemoskéen er muslimernes tredjestørste helligdom, mens Tempelbjerget, som den står på, er en af jødernes helligste steder. Foto: Polfoto/KNUDSEN JØRGEN
 

Jerusalem er kimen til konflikt
Netop symbolik spiller en stor rolle i hele betydningen af Jerusalem. Det var her på Golgata, at Jesus blev korsfæstet. Det var her Davids søn, kong Salomon, byggede templet, og det er her, muslimernes Al Aqsa- og Klippemoskéen ligger placeret på det selvsamme sted, som templet stod.

Derfor er Jerusalem hjertet i konflikten, og  en debat som USA og vesten i mange år har haft en klar politik om at holde sig ude af. Bryder Trump med årtiers udenrigspolitik, om hvem der skal have retten til den hellige by i landområdet ved Jordanfloden, vil han ikke kun modtage international fordømmelse, men også anspore til en voldsom reaktion hos islamister, fortæller Rasmus Boserup:

- Når Trump går ind og underminerer den måde, man normalt konflikthåndterer på, så ender vi et sted, som slet ikke kan kontrolleres. Det samme er sket med Iran, og i det her tilfælde kan der ske massive boykots og protester - i sidste ende kan det skabe en ny intifada.

i 1987 brød den første intifada (folkelig oprør red.) ud, da en palæstinensisk dreng fra Jabalaya-flygtningelejren i Gaza kastede med sten mod israelske patruljevogne. Det endte i folkeligt opstand i både Gaza og på Vestbredden. Men det var under den anden intifada, at Jerusalem betydning for alvor kom til åben, blodig konflikt.

Foto: AP Plus Det store overblik: Sådan ville en krig mellem Nordkorea og USA se ud

Den bliver kaldt Al-Aqsa-intifidaen, fordi den brød ud, da Israels tidligere premierminister Ariel Sharon med 2000 soldater gik op på tempelbjerget, og ind i moskéen. Oprøret kostede alene i den første måned 1551 palæstinensere og 422 israelere livet.

Artikel fortsætter under billedet..

Grædemuren mener jøderne er den vestlige mur af kong Salomons tempel. Foto: Polfoto/KNUDSEN JØRGEN
Grædemuren mener jøderne er den vestlige mur af kong Salomons tempel. Foto: Polfoto/KNUDSEN JØRGEN

Mere terror
I de seneste år har Europa oplevet en stigende grad af terroraktioner fra radikale muslimer, mens USA under Obama er gået lidt under radaren. Men rykker USA deres ambassade til Jerusalem, så vil det muligvis ændre sig, mener Mellemøsteksperten:

- Det vil gøre USA til et åbenlyst mål igen. Det, som Obama lykkes med, var, at trække sig lidt ud af arabisk politik, så USA ikke var så stort et mål for terrororganisationer, men gør man det her, skubber man USA tilbage som den absolutte trussel. Da Trump for et år siden blev valgt, jublede jihadisterne, fordi han gør det let for dem at rekruttere, og nu giver han dem endnu mere benzin til bålet.

Han er meget skeptisk over de konsekvenser, som det kan medføre:

- Det frisætter nogle konflikter, som vi ikke ved, hvor fører han, men det er ekstremt bekymrende.

Mellemøstkonflikten

Både palæstinenserne og israelerne ønsker Jerusalem som deres hovedstad. Den konflikt har stået på siden staten Israel blev oprettet af FN i 1948. Siden da har vesten, herunder Danmark og USA haft deres ambassade i kystbyen Tel Aviv, der ligger en times kørsel nordvest for Jerusalem.

Her får du nogle nedslagspunkter i konflikten
I november 1947 blev der lavet og godkendt en delingsplan for området i FN.

I den plan blev det jødiske mindretal i området tildelt 56 procent, mens palæstinenserne fik 42 procent. Jerusalem og omegn - de resterende 2 procent - blev internationalt område.

I 1948 udråbte jøderne dog deres stat, Israel, og det kom til krig. Da der blev våbenhvile i 1949, kontrollerede den nye stat den vestlige del af Jerusalem.

Araberne i Palæstinamandatet fik ingen stat. Jordan besatte Vestbredden og fik kontrol med det østlige Jerusalem.

Under krigen i 1967 erobrede Israel blandt andet Vestbredden og Østjerusalem.

Israel udråbte senere den samlede by til sit lands hovedstad. Denne status er ikke internationalt anerkendt i FN.

Palæstinenserne ønsker Østjerusalem, der rummer mange religiøse steder, som hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat.

USA har traditionelt set forsøgt at mægle i konflikten mellem Israel og Palæstina.

I 1995 vedtog Kongressen dog, at den amerikanske ambassade i Israel skulle flyttes fra Tel Aviv til Jerusalem.

Alle præsidenter, der har siddet på posten fra 1995 og frem, har dog dispenseret Kongressens beslutning med halvårlige mellemrum.

Både de tidligere præsidenter George W. Bush og Bill Clinton har udtalt, at de ville flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem, men har i deres tid som præsident skiftet mening.

Den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, sagde allerede i sin valgkamp, at han ville flytte den amerikanske ambassade. 

I denne uge udløber tidsfristen for at udsende endnu en seks måneders dispensation fra Kongressens beslutning om at flytte ambassaden. Og det er ventet, at Trump nu vil meddele, at ambassaden skal flyttes. 

Trump har allerede meddelt den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas beslutningen, skriver flere internationale medier.

Kilde til  faktaboks: ritzau og Avisen.dk

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen