En sprængfyldt eksistenskrise med splittelse og anspændt stemning blandt EU-medlemslandene.
Sådan beskriver EU-ekspert og direktør for Tænketanken Europa Bjarke Møller situationen mellem de 28 EU-medlemslande, når det kommer til fælles europæiske løsninger på migrantkrisen.
Også efter det mini-topmøde, der blev holdt søndag eftermiddag og aften i Bruxelles. Et møde, der blev inviteret til, fordi Angela Merkels beyerske søsterparti CSU har truet med at trodse kansleren og lukke den tyske grænse for asylansøgere, der er blevet registreret i et andet EU-land.
- Angela Merkel ønskede mødet, fordi hun kan se, at der ikke kommer et gennembrud på næste uges topmøde. Hun er interesseret i nogle delaftaler med enkelte lande, så hun kan få løftet de problemer, hun har. Og så er det jo en del af en forberedelse til EU-topmødet i næste uge, så man måske kan få noget fremdrift, forklarer Bjarke Møller.
Enige om én ting
Selvom Angela Merkel på mini-topmødet på forhånd har meddelt, at der ikke kommer en fælles løsning på torsdag, hvad migration angår, forklarer Bjarke Møller, at der dog er én ting, som medlemslande kan blive enige om.
- De kan blive enige om noget, de kan bare ikke blive enige om det hele. Det lå jo i udkastet til topmødeerklæringen, at man blandt andet skulle blive enige om en markant styrkelse af den ydre grænsekontrol. Det er et felt hvor medlemslandene er enige om, at der er brug for at gøre meget mere, siger Bjarke Møller.
EU-kommissionen har blandt andet spillet ud med, at antallet af europæiske grænsevogtere skal øges fra 1700 til 10.000 mand frem mod 2020.
Uenighed om fordelingsnøgle
Bjarke Møller forklarer, at der hvor man til gengæld overhovedet ikke kan blive enige blandt landene, er spørgsmålet om en fordelingsnøgle, hvor migranter og asylansøgere kan blive fordelt blandt medlemslandene.
- Det er det, der skiller europæerne så meget. Og det er det, som Italien nu presser på med. At der skal være flere modtagecentre i Europa.
- Tyskerne og franskmændene ønsker modtagecentre i Nordafrika. Som der også er blev talt om fra dansk side. Så det er spørgsmålet om, hvordan man får placeret de folk, der kommer til Europa, enten som flygtninge eller illegale migranter. Ikke kun i forhold til, hvem der har et retmæssigt krav på beskyttelse, men også, hvem der er illegale og skal sendes tilbage, siger Bjarke Møller.
EU i eksistenskrise
Bjarke Møller påpeger det paradoksale i, at migration aldrig har været et større politisk problem for Europa.
På den anden side er selve problemet med migranter og asylsøgere blevet meget mindre end i 2015, fordi EU har fået bedre styr på de ydre grænser. Antallet af illegale migranter og asylansøgere er markant nedbragt på grund af den førte politik i EU-landene.
- Det, der er udfordringen, det er, at der er en kæmpe pukkel af folk, der kom ind i 2015, som man stadigvæk ikke har kunne finde ud af at fordele, siger Bjarke Møller.
Kædereaktion
Han peger på Italien, der er ved at koge over med migranter, og landets regering, der ikke vil være med til det mere. Et Frankrig, der også truer med at lukke landets grænse, og et Østrig, der truer med at lukke Brennerpasset.
- Der sker en kædereaktion af frustrationer, der har ophobet sig, fordi der er mangel på solidaritet mellem medlemslandene, lyder det fra Bjarke Møller, der uddyber, at det derfor ikke nytter noget for Merkel, at sige, at det er en langvarig proces. Der er medlemslande, der ønsker løsninger nu og her, siger han.
Bjarke Møller forklarer, at de bilaterale og trilaterale aftaler, som Merkel forsøger at lave med en række lande er pragmatiske lappeløsninger, men at der ikke er udsigt til en større sammenhængende plan for migrationskrisen.
- Merkel hutler sig frem og forsøger at finde nogle kortvarige løsninger på det her, men en større sammenhængende plan, der også inkluderer hjemsendelsesaftaler med en række centralafrikanske lande, stabilitet i nærområderne, flygtningecentre i Nordafrika, fordelingsnøgle internt i EU er der ikke enighed om, siger han.
Intet gennembrud
Bjarke Møller ser derfor ikke noget gennembrud efter mini-topmødet i dag. Han mener ikke mødet har været med til at skabe større klarhed over, hvad medlemslandene kan blive enige om torsdag og fredag, hvor der er EU-topmøde - ud over en styrkelse af den ydre grænsekontrol i EU.
Det er også noget befolkningerne i EU-landene vil kunne opfatte som noget håndfast, siger Bjarke Møller. Men stemningen blandt medlemslandene er anspændt, og der er stor splittelse.
- Det ser ikke ud til, at der er kommet noget gennembrud, men vi har jo set, at Italien er kommet med en plan. Men der foregår jo også en magtkamp mellem Kommissionen, der har fremlagt en række forslag og Det Europæiske Råds sekretariat, som måske har en lidt anden tilgang til problemet. En lidt mere håndfast tilgang.
- Og det skal man prøve at finde en løsning på og et kompromis. Det ser svært ud, men lad os se, hvad der sker i næste uge, siger Bjarke Møller.
