Ekspert: Putin gnider sig i hænderne over Trumps idioti

Den russiske præsident har udenrigspolitisk vind i sejlene - men indenrigspolitisk kniber det, mener propaganda-ekspert

Se kropsprogsekspert Pernille Slot analysere Trumps tale, efter at præsidenten var havnet i regulær shitstorm ovenpå mødet med Putin.

Trumps vaden rundt som en elefant i en glasbutik, når det gælder russernes indblanding i det amerikanske valg, får Putin til at gnide sig i hænderne. I hvert fald, når det gælder udenrigspolitik, hvor den russiske præsident i forvejen rider på en bølge oven på VM i fodbold.

24 timer efter Trump havde sået tvivl om sine egne efterretningstjenester, afholdt han pressemøde for at trække i land i det Ovale  Værelse i Det Hvide Hus. Foto: AP/Andrew Harnik Politik - 18. jul. 2018 - kl. 12:20 Engell om 'forræderiske' Trump: - Det er en historisk skandale

- Man skal ikke tro, at de officielle russiske medier ligesom svinger over af det med Trump. Fordi, der er noget, der har fyldt rigtig meget, og det er VM. Det har spillet en meget stor rolle. At Putin sidder deroppe med den kroatiske og franske præsident og smiler varmt, mens Macron går rundt og er den gode vinder. Det er virkelig en iscenesættelse, som er rigtig god til hjemmefronten, siger lektor emeritus ved Københavns Universitet, Karsten Fledelius, der også er historiker med propaganda som fagområde.

Men så kommer selvfølgelig også gaven fra Trump til Putin, efter Trump ikke stillede spørgsmålstegn ved Putins benægtelse af, at russerne har blandet sig i det amerikanske præsidentvalg, ved topmødet i Finland.

Ifølge kropssprogsekspert Pernille Slot udviste Trump det, der hedder mikroekspressioner, da han skulle forklare sig i Det Ovale Værelse. En hurtig bevægelse mellem pande og næseryg. Hjernen er ikke bevidst om det,  men det kan være udtryk for to ting: vrede eller afsky. Med andre ord var præsidenten i situationen ikke glad for at sige det, han gjorde. Foto: Andrew Harnik Politik - 18. jul. 2018 - kl. 18:21 Sådan afslører kropssprog Trump: - Han leverer jo bare en løgn her

- Det er helt utroligt. Og der kan Putin jo bare sidde og gnide sig i hænderne. Hvis han tænker, at Trump er en nyttig idiot, så skal man ikke undre sig. Men man skal virkelig holde sig fra at tro, at alle russerne står bag ved Putin, for det gør de slet ikke. Og hans popularitetsmålinger er på det seneste faldet til nogle og fyrre procent.

- Og det er pga. det indenrigspolitiske og det sociale. Det er der, det store problem ligger. Fordi han er gået ind og rører ved pensionsalderen. Putin vil gennemføre noget, der er mere radikalt, end den danske efterlønsreform, som var med til at bringe Nyrup til fald.

- Man har i sinde, over en årrække, at øge pensionsalderen for kvinder fra 55 til 63, og for mænd fra 60 til 65. Det er et voldsomt hug, siger Karsten Fledelius.

Politik - 17. jul. 2018 - kl. 23:25 Ekspert efter Trumps vilde kovending: Det er en let købt undskyldning

315 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen