Ekspert: Rusland forsøger at kontrollere omstridt område

Rusland og Ukraines militære konflikt søndag morgen bunder ifølge ruslandsekspert Flemming Splidsboel Hansen i, at Rusland vil kontrollere adgangen til Det Azovske Hav

Balladen eskalerede, da russerne begyndte at skyde mod tre ukrainske skibe. (Video/redigering: AP/Mikkel Cramon)

Søndagens militære konflikt mellem Rusland og Ukraine er en kulmination på flere måneders russisk chikane, der har til formål at overtage kontrollen med adgangen til Det Azovske Hav. Sådan lyder det fra Ruslandsekspert Flemming Splidsboel Hansen.

Kulminationen bestod i, at et russisk tankskib blokerede for indsejling til Det Azovske Hav og herefter beskød og belejrede tre ukrainske skibe.

- Jeg tror, at det er en form for russisk optrapning. Vi har set en udvikling hen over sommeren, hvor specielt Rusland har tiltvunget sig kontrol over indgangen til Det Azovske Hav ved at at rulle et inspektionsregime ud, vurderer Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Russiske kampfly flyver over et stort russisk lastskib, der er lagt på tværs i Kerc-strædet ved Krim. Tre ukrainske flådefartøjer forsøgte at komme forbi. Foto: Pavel Rebrov / Ritzau Scanpix Politik - 25. nov. 2018 - kl. 20:18 Ukraines flåde siger det er blevet beskudt af Rusland

Det russiske inspektionsregime består ifølge eksperten i, at russerne vil have inspektører ombord på de skibe, der sejler ind i Det Azovske Hav. Men for at leve op til russernes inspektionskrav ligger skibene ofte og venter i flere dage med økonomiske konsekvenser.

Målet er dels at genere ukrainerne og dels at sætte sig på adgangen til det omstridte hav.

- Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Rusland på sigt prøvede at sikre sig endnu mere kontrol over det her søterritorium, slår Flemming Splidsboel Hansen fast.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

 

Vil kontrollere hav
Før Sovjetunionens sammenbrud var Det Azovske Hav for Rusland et indre farvand, men Sovjetunionens sammenbrud og Ukraines selvstændighed har betydet, at Rusland skal dele havet med Ukraine, da begge land har kystlinje og flere vigtige havne ud til Det Azovske Hav.

Det har været kilde til konflikt mellem de to lande, og i 2003 blev der indgået en aftale om, hvordan havet skulle deles. Den aftale giver russerne i øjeblikket dog ikke meget for.

-  Jeg tror, at Rusland i stigende grad vil prøve at gøre Det Azovske Hav til et indre farvand igen, hvor man siger, at 'I kan i tilfælde, hvor vi har lyst til det, få tilladelse til at komme ind i havet'. Men på en måde er havet de facto indre russisk farvand, hvor man ikke anerkender, at der er andre, der har noget at sige, forklarer Flemming Splidsboel Hasen.

- Det en magtdemonstration, og det er et sted, hvor man kan genere Ukraine, hvis man føler, at de generer andre steder, eller hvis man bare har lyst til at chikanere dem, tilføjer han.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen har Ukraine slet ikke genereret Rusland i samme grad, som russerne provokerer Ukraine.

Præsident vil have undtagelsestilstand
Som følge af søndagens episode har Ukraines præsident krævet, at parlamentet mandag stemmer om at indføre militær undtagelsestilstand i 60 dage.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der lurer en krig lige om hjørnet.

- Jeg tror ikke, at der vil komme nogen militær konfrontaktion - alene af den grund, at Ukraine simpelthen ikke kan klare sig i forhold til Rusland, lyder det fra Flemming Splidsboel Hansen.

Han vurderer i stedet, at Ukraines reaktion på de russiske provokationer vil være at gå igennem FN eller appellere til USA.

Søndagens sammenstød har udover politisk uvejr også givet anledning til demonstrationer foran det russiske konsulat.

Samfund - 26. nov. 2018 - kl. 07:38 FN indkalder til hastemøde efter russisk aggression ved Krim

191 kommentarer
Vis kommentarer