Ekspert undrer sig over uendelige rygter

Intet er blevet officielt meldt ud, men rygterne om Kim Jong-uns helbredstilstand har spredt sig til hele nettet. Ekspert forklarer de forskellige teorier, og hvem man skal sætte sin lid til

Det er alment kendt, at Kim Jong-un er overvægtig. Foto: Shamil Zhumatov/Ritzau Scanpix
Det er alment kendt, at Kim Jong-un er overvægtig. Foto: Shamil Zhumatov/Ritzau Scanpix

Kim Jong-un, Nordkoreas leder, er ikke blevet spottet i live siden 11. april, og der florerer en lang række teorier om, hvad der sket med lederen af verdens mest lukkede land.

Alt fra ’død’ til, at han er gået i beskyttelse for at undgå coronamittet, er blevet berettet. Mens den sydkoreanske toprådgiver Moon Chung-in, der arbejder for præsident Moon Jae-in, siger til CNN, at Kim Jong-un er 'i live og har det godt'.

Ifølge Nordkorea-ekspert og seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) på Københavns Universitet Geir Helgesen skal man holde tungen lige i munden og ikke tro på alle rygter, der bruser frem i nyhedsstrømmen.

- Det er meget påfaldende, at man ikke ved, om statsleder er syg eller døde eller ingen af delene, til trods for at det er langt væk, siger han til Ekstra Bladet.

- Først var det jo et amerikansk nyhedsbureau, der startede nogle rygter, hvorefter Sydkorea siger, at de rygter er helt uden hold i virkeligheden. Alligevel kører man videre i det, da det selvfølgelig er spændende, om manden er i live, halv eller helt død.

Satellitbilleder fra analyseinstituttet 38 North med base i Washington har frigivet billeder til CNN, som viser, hvor den forsvundne nordkoreanske leder formentlig opholder sig. Foto: MAXAR TECHNOLOGIES/38 NORTH Politik - 26. apr. 2020 - kl. 13:42 Satellitbilleder afslører: Her holder Kim Jong-uns luksustog

Kan være det rene vand
Og rigtig nok. Muligvis er der intet hold i de ellers vedvarende rygter om det dårlige helbred, da der endnu ikke er meldt noget ud fra officiel hånd.

- Det er ikke første gang, at han forsvinder fra rampelyset. Han kan selvfølgelig være syg, og for at være ærlig ser han ikke helt sund ud.

- Muligvis har han været gennem en operation og skal have lidt ro, men det kan også være, at han gerne vil have, at medierne skal interessere sig for Nordkorea, siger Geir Helgesen.

Se også: Medie: Kina har sendt medicinske eksperter til Kim Jong-un

Et spin?
En teori kan altså være, at det er et stort spin for at få fokus tilbage på den koreanske halvø.

- Nu har der været så meget corona. Nordkorea har ikke været interessant i temmelig lang tid, og det plager ham, for han har noget med Trump, som han vil gøre færdig.

- Det handler om at reparere forholdet med Nordkorea og USA, og der viser det sig, at Trump endda har sendt et telegram til ham, hvor han har ønsket ham god bedring, siger eksperten.

De to ledere har i alt mødtes tre historiske gange.

- Det er den ene ting, man kan sige. Den anden ting er, at der er en sydkoreansk højreorienteret avis, der i modsætning til den sydkoreanske regeringer, bliver ved med at sige, at han er syg og på vej til dø.

Kim Jong-un sammen med sin søster, der også var med ved OL i Sydkorea. Foto: AP Verden Er det i virkeligheden hende der styrer showet nu?

Startet af afhoppere
Avisen, som Helgesen omtaler, er Daily NK, og den er baseret på nordkoreanske flygtninge og afhoppere.

- Der ikke de bedste sandhedsvidner i forhold til, hvad der sker i landet nu, vurderer Helgesen og uddyber:

- De har heller ikke en særlig stor interesse i at være neutrale. Jo sortere de kan male den her situation, jo bedre er det for dem selv faktisk.

Det er åbenbart ikke nok bare at pege og befale, når man vil bygge et ferieparadis fra bunden. Foto: KCNA/Ritzau Scanpix Verden Kim Jong-Un bygger gigantisk ferie-paradis på bombestrand

'Stol på regering'
Hvis man skal have noget troværdigt at læne sig op ad, så er det, hvad den sydkoreanske regering melder ud, da de dagligt er i kontakt med Nordkoreas hovedstad Pyongyang.

- Hvis den sydkoreanske regering siger, at det kun er rygter, vil jeg mene, at der er grund til at tro, at det er rigtigt.

- Men kort sagt er det et stort puslespil, og det er meget svært at sige noget særligt klart om det.

Et hypersonisk Arrow-3-missil blev i juli 2019 sendt op et ukendt sted i Alaska i forbindelse med et samarbejde mellem Israel og USA. Andre lande tester på livet løs denne form for missiler. Foto: AFP/Ritzau Scanpix Verden Supermagt i knibe: Nye missiler er umulige at forsvare sig imod

251 kommentarer
Vis kommentarer