Eksperter: Claus Hjort kan have brudt tavshedspligt om spionsamarbejde

Venstre-veteran har tidligere bekræftet oplysninger omkring et efterretningssamarbejde mellem Danmark og USA

Claus Hjort Frederiksen (V) er muligvis kommet i problemer, vurderer flere juraeksperter. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Claus Hjort Frederiksen (V) er muligvis kommet i problemer, vurderer flere juraeksperter. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Juraeksperter vurderer i flere medier, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kan have brudt sin tavshedspligt.

Hjort Frederiksen, som ikke genopstiller til Folketinget ved næste valg, har ved flere lejligheder bekræftet et overvågningssamarbejde mellem Danmark og USA. Senest i et interview i programmet 'Lippert' på TV 2 News i december.

Dermed er Hjort Frederiksens navn kastet ind i den opsigtsvækkende sag om den i øjeblikket fængslede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen.

Ekstra Bladet har torsdag været i dialog med Hjort Frederiksen, som ikke ønsker at udtale sig om sagen.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Claus Hjort Frederiksen vil ikke svare på, om han har brudt sin tavshedspligt og beder Ekstra Bladets journalist om at holde kæft.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard siger til Information og Politiken:

- I det omfang Claus Hjort Frederiksen har videregivet fortrolige oplysninger om efterretningsforhold, er der selvsagt tale om en overtrædelse af den tavshedspligt, som også gælder for en tidligere forsvarsminister.

- Det vil i hvert fald være tilfældet, for så vidt angår oplysninger, som ikke tidligere har været kendt for offentligheden. Man kan med rette undre sig, hvis der ikke rejses sag for sådanne forhold.

Professor i strafferet ved SDU Sten Schaumburg-Müller siger til Information, at det ser ud til, at den tidligere forsvarsminister videregiver oplysninger, som han ikke må.

Tidligere har professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet til DR udtalt:

- Det er svært at lave en klar juridisk vurdering. Men det her kan godt være et brud på tavshedspligten. Det er i hvert fald en kendt problemstilling, at det kan være et brud, hvis man bekræfter rygter.

Lars Findsen er fængslet mistænkt for at have lækket fortrolige oplysninger. En dommer i Københavns Byret besluttede mandag at forlænge varetægtsfængslingen af Findsen frem til 4. februar. Han blev anholdt 8. december.

Findsen er sigtet for at have lækket højt klassificerede oplysninger, som angår statens forhold til fremmede magter. Han nægter sig skyldig.

Årsagen til varetægtsfængslingen menes at være dommerens frygt for, at Findsen på fri fod vil kunne ødelægge den efterforskning, som er i gang. Præcist hvad han beskyldes for at have gjort, er hemmeligt for offentligheden.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag