Ekspræsident tilbageholdt ved dansk-tysk grænse

Cataloniens ekspræsident blev angiveligt anholdt ved den dansk-tyske grænse, oplyser talsmand.

Carles Puigdemont er nu tilbageholdt. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP
Carles Puigdemont er nu tilbageholdt. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

Cataloniens landflygtige ekspræsident Carles Puigdemont er blevet tilbageholdt i Tyskland, oplyser hans advokat til Reuters.

Ifølge det franske medie France24 er det sket ved den dansk-tyske grænse.

Puigdemont forlod tidligere på weekenden Finland for at rejse tilbage til Belgien. Det oplyser det finske parlamentsmedlem Mikko Kärnä, der var vært for Puigdemont under hans besøg i Finland.

Finsk politi meddelte lørdag, at det er klar til at anholde catalaneren på spansk anmodning. Men ifølge Kärnä rejste Puigdemont til Belgien allerede fredag.

Siden torsdag havde Puigdemont været på besøg i Finland, hvor han blandt andet skulle mødes med finske politikere. Han skulle efter planen rejse ud af landet igen lørdag eftermiddag.

Men afrejsen blev tilsyneladende fremskyndet, efter Finland modtog en europæisk arrestordre på ham fra Spanien.

205 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere