EL: Man sparker på folk ved at hæve pensionsalder før tid

Morten Østergaards idé om at hæve pensionsalder til 68 år i 2025 er kynisk, mener Enhedslisten

Finn Sørensen. (Foto: Jakob Jørgensen)
Finn Sørensen. (Foto: Jakob Jørgensen)
Følg Politik

Det dundrer på Christiansborg fra Enhedslisten mod økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), efter at den radikale leder fredag foreslår at sætte pensionsalderen op fra 67 år til 68 år hurtigere end aftalt.

Forslaget er kynisk og straffer de mennesker, der allerede ligger ned, lyder det fra Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen.

- Morten Østergaards krav om at fremskynde forhøjelse af pensionsalderen viser, at han ikke interesserer sig en døjt for de mange mennesker, som ikke kan bide sig fast på arbejdsmarkedet, til de når efterløns- eller pensionsalderen, fordi de bliver nedslidt eller kommer ud for en arbejdsulykke.

- De mennesker har han allerede straffet flere gange ved en stribe hårdhændede reformer. Nu giver ham dem så lige et spark mere, skriver Finn Sørensen i en skriftlig kommentar.

Morten Østergaard lægger op til, at folk, der i dag er i slutningen af 50'erne, ikke som planlagt skal kunne se frem til at gå på folkepension som 67-årige. De må vente til den efterfølgende fødselsdag.

Dermed ønsker R-lederen at fremrykke en væsentlig del af den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, fordi danskernes levetid ser ud til at stige mere, end politikerne regnede med dengang.

Men Østergaards forslag vækker vrede hos Finn Sørensen.

- Det er selvfølgelig også nemt nok for en akademiker som Morten Østergaard, der ifølge statistikken kan se frem til at leve syv-otte år længere end en ufaglært arbejder, siger ordføreren og fortsætter:

- Og endnu nemmere for en minister, der kan få en fed pension, når han er 62 år. Det er simpelthen bare så kynisk at ville score nogle billige point op til et valg. Men det er farlig snak. Lige nu lægger hans borgerlige venner luft til forslaget, men det bliver husket efter valget.

Hverken finansminister Bjarne Corydon (S) eller Venstres finansordfører, Peter Christensen, er ifølge Politiken begejstrede for den radikale leders forslag.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl er afvisende, mens den konservative formand, Søren Pape Poulsen, "bestemt ikke" afviser forslaget.

Sådan er pensionsalderen steget

Pensionsalderen har været til jævnlig forhandling i over 15 år, siden daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, ændrede efterlønnen i 1998.

Her er de seneste års ændringer i pensionsalderen:

- I 2006 indgik Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale Velfærdsaftalen, der lod folkepensionsalderen stige fra 65 til 67 år.

- Velfærdsaftalen blev fremskyndet med den efterfølgende Tilbagetrækningsreform fra 2011, så folkepensionsalderen i 2022 vil stige til 67 år.

- Ifølge den daværende VK-regering var baggrunden for aftalen, at en dansker maksimalt skal være 14,5 år på pension.

- Derfor blev det en del af Velfærdsaftalen, at pensionsalderen fremover skal følge udviklingen i levealderen.

- Der er dog det forbehold, at en opjustering hver gang skal vedtages af forligspartierne, samt at pensionsalderen maksimalt kan stige ét år hvert femte år. Var det ikke for disse begrænsninger, burde politikerne justere pensionsalderen endnu højere op end til 68 år.

- Efter sommerferien skal partierne bag Velfærdsaftalen mødes igen for første gang i 10 år. Denne gang for som aftalt at hæve pensionsalderen med ét år. Det betyder, at pensionsalderen i 2030 justeres op til 68 år.

- De Radikales partileder Morten Østergaard forslår fredag, at den justering allerede træder i kraft i 2025.

- Tal fra Danmarks Statistik viser, at en gennemsnitlig 60-årig i dag kan forvente at blive 83,3 år.

(Kilder: Folketinget og Danmarks Statistik)

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+