Annonce:
Annonce:

Ellemann: De største har serveretten

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er ikke overrasket over Søren Pape Poulsens statsministerkandidatur

Jakob Ellemann-Jensen mener, at det er ham, der skal stå i spidsen for en borgerlig regering. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Jakob Ellemann-Jensen mener, at det er ham, der skal stå i spidsen for en borgerlig regering. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Jakob Ellemann-Jensen var ikke ved at falde ned af stolen, da Søren Pape Poulsen meldte sig ind i kampen om at blive Danmarks næste statsminister.

Det afslørede Venstre-formanden på et pressemøde mandag.

- Nu er vi to super-kvalificerede statsministerkandidater. Det, tror jeg, er meget godt, sagde Jakob Ellemann, der har betragtet den konservative formand som en statsministerkandidat i lang tid.

Pape skal dog ikke regne med, at Jakob Ellemann-Jensen kommer til at give sig uden kamp.

- Jeg har sagt de seneste tre år, at jeg går til valg på en blå regering, og at Venstre har statsministerposten i den regering, sagde han.

- Det største parti har serveretten.

Artiklen fortsætter efter videoen ... 

Sådan lød det, da Søren Pape Poulsen annoncerede sit kandidatur.

Annonce:

Blå blok vil ikke pege på deres kandidat
De øvrige partier i blå blok har også reageret på udmeldingen om, at endnu en borgerlig politiker vil være statsminister.

Partierne er dog varsomme, når de skal pege på, hvem de mener skal være Danmarks næste statsminister.

- Det betyder noget, hvem der har den mest sikre hånd til at lede Danmark igennem en usikker tid. Og det er det, som vi skal have nogle gode snakke om, udtaler Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til Ritzau.

Han er dog ikke klar til at pege på en af kandidaterne endnu, men understreger, at han er 'rigtig' glad for, at Søren Pape har meldt sig ind i kampen.

'Ligger tættere på Søren Pape'
Nye Borgerliges Pernille Vermund har også kommenteret nyheden. Hun mener, det er godt, at der kommer mere konkurrence om statsministerposten.

'Nye Borgerliges stilling er klar. Vi peger på den borgerlige statsministerkandidat, der vil løse udlændingepolitikken fra bunden og trække Danmark i en borgerlig retning,' skriver hun på sin Twitter-profil.

Annonce:

Vermund vil på nuværende tidspunkt hverken pege på Pape eller Ellemann, men sagde blandt andet:

- Politisk ligger jeg nok lidt tættere på Søren Pape Poulsen, omvendt har de sidste tre år givet mig et godt indblik i, at hvis man laver aftaler med Jakob Ellemann-Jensen, så kan man stole på Venstre.

Ventet for længe
Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, undrer sig over tidspunktet for Søren Pape Poulsens statsministerkandidatur.

- Det gør ikke et positivt indtryk, at man har ventet så længe. Hvis man vil være statsminister, er det jo ikke noget, man finder ud af i sidste øjeblik, sagde han.

Alex Vanopslagh har tidligere kritiseret Søren Pape for ikke at melde sig som kandidat.

- Jeg har den opfattelse, at Søren Pape er statsministerkandidat. Han fedtspiller bare lidt endnu, sagde han i januar til Jyllands-Posten.

Annonce:

Ligesom sine kollegaer vil Vanopslagh ikke melde ud, hvem Liberal Alliance vil pege på, da han mener, at det er svært at afkode, hvad de to borgerlige kandidater vil, hvis de kommer til magten.

- Det er stadig for tidligt at sige for os. Primært fordi det faktisk er lidt uklart for mig, hvad deres visioner egentlig er.

Åbner døren for Støjberg

Inger Støjberg kan godt komme til at sidde i regering med Venstre. Det understreger partiet på et pressemøde mandag.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, kan komme til at spille en rolle i en fremtidig blå regering.

Det fastslog Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

- Hvis man har udstået sin straf, så er man - om man så må sige - renset, sagde han.

- Vi kommer ikke til at modsætte os, at Inger Støjberg potentielt kan blive en del af en regering, hvis mandaterne falder ud på den måde.

Finansordførerens svar kom, kort efter at partiformand Jakob Ellemann-Jensen havde afvist at svare på spørgsmålet.

Annonce:

Bliv klogere på Jakob Ellemann-Jensens allierede i blåblok. Her kan du læse om Søren Papes vilde fortid - og her vil du kunne få opklaret Støjbergs ukendte sider.

Bedste statsminister: Ellemann vs. Gade

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: