Ellemann spiller med musklerne: Truer bagland

Den militæruddannede Jakob Ellemann-Jensen vil bruge sine erfaringer til at få ro på i baglandet

Militærmand og nyvalgt formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, kommer til at bruge sine erfaringer fra hæren til at få ro i baglandet.

 

Jakob Ellemann-Jensen kan fryde sig over valget ved det ekstraordinære landsmøde i Herning Kongrescenter. Foto: Jens Dresling
Jakob Ellemann-Jensen kan fryde sig over valget ved det ekstraordinære landsmøde i Herning Kongrescenter. Foto: Jens Dresling

Det står klart, da han efter valget som formand, på det ekstraordinære landsmøde i Herning, indirekte luftede sine erfaringer fra militæret i et interview med Ekstra Bladet og resten af pressen.

- Hvad gør du, hvis der ikke kommer ro?

- Det satser jeg på, at der gør. Ellers så skal jeg nok finde ud af det. Det har jeg visse erfaringer med, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- Hvad vil du gøre?

- Det finder du ud af ... eller nej, det finder du forhåbentlig faktisk ikke ud af, for jeg tror, at der er en stor vilje til, at vi skal videre nu, fortsatte den nye formand, der ifølge sin 'ukendte' søster fik de karaktertræk, der gjorde ham til Venstres formand, i militæret.

Politiske kommentator, Henrik Qvortrup, mener, at Ellemann spiller med musklerne.

- Han spiller gevaldigt med musklerne. Jeg synes, at han truer, og derefter glider han af på spørgsmålet om, hvad han vil gøre. Da Helle Thorning-Schmidt efter sit formandsvalg sagde, at det var slut med fløjkrige, så gik der tre uger før kaffeklubberne var i fuld gang igen, siger Henrik Qvortrup på vej hjem fra Herning.

Det nye makkerpar i front for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg. Foto: Ernst van Norde
Det nye makkerpar i front for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg. Foto: Ernst van Norde

Vil ikke udelukke SV-regering
Herefter faldt snakken på muligheden for en kommende SV-regering.

- Man beder mig om for tid og evighed om at udelukke det. Lad vær med at bede mig om svare 150 år frem i tiden. Vi går til valg på en borgerlig regering med mig som statsministerkandidat, lød det trodsigt fra Ellemann-Jensen, der altså ikke udelukker en SV-regering.

Beskeden var klar fra  formanden på spørgsmålet om ultimative krav.

- Jeg vil ikke acceptere, at man kun peger på mig i tilfælde af sådan og sådan og sådan. Og at det ikke er til forhandling, siger Ellemann-Jensen.

Udover en fortid i militæret som sergent og løjtnant, har Venstres nye frontmand også arbejdet i det private erhvervsliv i 10 år. Har arbejdede han som jurist i it-virksomheden IBM, hvor han senere blev chef for forhandlingsafdelingen. Det vil han drage nytte af.

- Jeg har ikke tilbragt hele mit liv på Christiansborg. Det er et stort problem hvis man kun færdes på Slotsholmen, men en fordel alle andre steder.

- Jeg har brugt ti år af mit liv på at forhandle internationale aftaler. Hvis jeg var gået ind i et eneste af de forhandlingsrum og sagt, at jeg vil have det på den her måde, så havde jeg ikke fået ret mange aftaler hjem. Men det fik jeg, for jeg er ret god til det (at forhandle, red.). Det tror jeg også, at jeg bliver her, lød det selvsikkert fra Jakob Ellemann-Jensen.

Claus Hjort Frederiksen må tage sig til hovedet over den voldsomme virak i Venstre. Foto: Ernst van Norde Dansk politik - 21. sep. 2019 - kl. 14:15 Hjort efter voldsom ballade: - Tanken var ikke til at bære

Claus Hjort Frederiksen må tage sig til hovedet over den voldsomme virak i Venstre. Foto: Ernst van Norde Dansk politik - 21. sep. 2019 - kl. 14:15 Hjort efter voldsom ballade: - Tanken var ikke til at bære

178 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere