Else-dokumentar skal vises: Bare kom i gang

Aarhus' borgmester mener ikke, det er nødvendigt at indkalde byråd for at ophæve fogedforbud mod Else-dokumentar - rådmanden kan bare gøre det

Video/redigering: Ernst van Norde/Emma Svendsen

Rådmanden på ældreområdet i Aarhus, Jette Skive (DF), kan gøre kort proces, så TV2-dokumentaren om svigtet af demente Else kan komme på skærmen.

Sådan lyder det fra borgmesteren i kommunen, Jacob Bundsgaard (S), der samtidig læsser det fulde ansvar for skandalen over på DF-rådmanden

Tidligere i dag har Jette Skive lagt op til, at fogedforbuddet mod dokumentaren først kan blive ophævet, når byrådet har drøftet sagen.

Men det skridt er der ingen grund til at tage, lyder det fra Jacob Bundsgaard.

- I virkeligheden kan rådmanden bare gøre det (droppe fogedforbuddet, red.). Det er jo hendes sag og hendes beslutning, og den kan hun bare gøre om. Hun har byrådets opbakning - 29 ud af 31 byrådsmedlemmer har tilkendegivet, at det er det, man ønsker, siger han til Ekstra Bladet.

Han mener, at det kan trække sagen ud, hvis byrådsmedlemmerne først skal indkaldes.

- Hvis rådmanden sender en indstilling, vil jeg sørge for, at den bliver behandlet så hurtigt, det kan lade sig gøre. Men vi er midt i sommerferien for mange, så der kan være nogle praktiske forhindringer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ifølge Jacob Bundsgaard (S) kan der være praktiske forhindringer for at indkalde til byrådsmøde midt i sommerferien. Foto: Jens Dresling
Ifølge Jacob Bundsgaard (S) kan der være praktiske forhindringer for at indkalde til byrådsmøde midt i sommerferien. Foto: Jens Dresling
 

Forkert beslutning
Generelt mener Jacob Bundsgaard, at det er 'helt rigtigt' af Jette Skive at droppe forbuddet mod optagelserne, der viser det massive svigt af 90-årige, demente Else på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.

Optagelser af svigtet er udelukkende kommet for en dag, fordi Ekstra Bladet har valgt at bringe dem trods fogedforbuddet.

- Så det var forkert at få nedlagt forbuddet?

- Ja, det mener jeg var en forkert beslutning.

- Det er Jette Skive, der har truffet beslutningen, så det er hende, der har ansvaret, siger borgmesteren Jacob Bundsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Rådmand Jette Skive (DF) vil droppe fogedforbud mod Else-dokumentar, men først skal sagen drøftes i Aarhus' byråd. Foto: Ernst van Norde
Rådmand Jette Skive (DF) vil droppe fogedforbud mod Else-dokumentar, men først skal sagen drøftes i Aarhus' byråd. Foto: Ernst van Norde
 

Hjerteskærende
- Hvad tænker du om, at der er sket dette svigt på et plejehjem i din kommune? 

- Det er både ulykkeligt og hjerteskærende. Derfor er der også brug for, at man kommer fuldstændig til bunds i den konkrete sag og også sikrer, at der ikke kommer andre sager af tilsvarende karakter. Den undersøgelse er sat i gang.

- Hvad er dit ansvar som den øverste politiske leder i kommunen?

- Vi har en lidt særpræget styreform i Aarhus, hvor det er rådmanden, der både er politisk og administrativ ansvarlig for ældreområdet. Mit og byrådets ansvar er på det overordnede plan for, hvilke rammer og retninger der bliver sendt ud. Så er det rådmandens ansvar at løse opgaven inden for de rammer.

Samfund - 6. jul. 2020 - kl. 20:33 Til halloween-fest i lorteble

Så optagelser på Ekstrabladet.dk
- Hvornår blev du første gang orienteret om sagen med de skjulte optagelser af Else?

- Det gjorde jeg i forbindelse med, at det blev offentligt kendt, at der var en sag. Efter fogedforbuddet blev nedlagt.

- Så du lærer sagen at kende, efter at fogedforbuddet blev nedlagt?

- Jeg er blevet orienteret om sagen før fogedforbuddet, men ikke om fogedforbuddet, før det blev nedlagt.

- Kunne du have gået ind sagen på et tidligere tidspunkt og sagt, at Aarhus Kommune ikke skulle få nedlagt et fogedforbud?

- Nej, det har jeg hverken formel eller reel mulighed for som borgmester. Det er Jette Skives ansvar og beslutning.

- Hvornår så du optagelserne første gang?

- Det gjorde jeg, da I lagde det ud på jeres hjemmeside, siger Jacob Bundsgaard.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra rådmand Jette Skive.

413 kommentarer
Vis kommentarer