Mens civile bliver kidnappet og totureret i Eritrea er det lykkedes Udlændingestyrelsen at forfatte en rapport, der tegner et langt mere harmonisk billede af det afrikanske land, end hvad godt er. Men det er der angiveligt en ganske god forklaring på.
Mette F. kræver forklaring om skandaliseret rapport
Berlingske har mødt de to embedsmænd, der sammen med en kontorchef, rejste til Eritrea for at lave den nu omdiskuterede rapport. Ifølge den ene embedsmand, Jens Weise Olesen, tyder det på, at resultatet af rapporten var påvirket af styrelsen selv. Det er i givet fald ganske problematisk, da styrelser og politikere ikke må blande sig eller bestille specifikke konklusioner fra en fact finding-mission.
Sygemeldt embedsmand: Eritrea-rapport er makværk
Men da Weise og hans kollega var i Eritrea med deres kontorchef, blev der - ifølge Weise - fra chefens side ikke fokuseret på at finde så mange oplysninger som muligt, men i stedet på hvordan man kunne bruge de indsamlede oplysninger asylretligt.
- Mens vi alle tre var i Eritrea, havde vi været ude ved nogle kilder, som havde hørt, at nogle eritreere var vendt hjem mod at betale to procent af deres løn og underskrive et såkaldt angrebrev. Vi var kommet tilbage til vores hotel og sad på et af værelserne, da ordene fra vores kontorchef faldt således: - Hvis det her holder i nævnet, så er der lønforhøjelse, drenge, siger Olesen i et interview til Berlingske.
Engell om Eritrea-rapport: Det her understreger sagens enorme drama
Udlændingestyrelsens vicedirektør Lykke Sørensen afviser dog i en skriftlig udtalelse til Berlingske, at Wiese taler sandt.
'Vi kan fuldstændigt afvise påstanden. Den har intet hold i virkeligheden', skriver Lykke Sørensen.
Flygtning om hjemvenden: Ville blive skudt i lufthavnen
Rapporten om forholdene i Eritrea blev offentliggjort i november. Siden har den fået kritik fra flere sider - heriblandt rapportens egne kilder.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) har bedt Udlændingestyrelsen om en redegørelse inden jul.
Ekstra Bladet har - forgæves - forsøgt at få indhente kommentarer fra de to embedsmænd.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.