Donald Trump giver ikke op.
Demokraten Joe Biden har for længst vundet det amerikanske valg, men som vi flere gange har beskrevet her på Ekstra Bladet, så klynger Donald Trump sig til det sidste håb.
Præsidenten har efter sigende rettet blikket mod Valgmandskollegiet, der formelt skal pege på den amerikanske præsident for de kommende fire år.
Her vil han angiveligt forsøge at påvirke og skabe så meget kaos hos valgmændene, at der ikke er et 100 procent klart resultat 14. december, når de mødes.
Og nu skaber en telefonsamtale med præsidenten i den ene ende af røret ny ballade. Det skriver The Washington Post.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kontroversiel samtale
Ifølge avisen skulle Donald Trump have ringet flere gange til flertalsleder i Repræsentanters Hus i Pennsylvania Bryan Cutler for at høre, hvad han kan gøre med valgresultatet i delstaten.
Det bekræfter talsmand for Republikaneren, Michael Straub, over for avisen.
- Præsidenten sagde: Jeg hører om alle disse problemer i Philadelphia, og problemerne med loven. Hvad kan vi gøre for at fikse det, siger Michael Straub til avisen.
Anonyme kilder har efterfølgende fortalt til AP, at Donald Trumps plan var at påvirke nogle af valgmændene i staten til at forsøge at stemme på ham i stedet for Joe Biden.
Stiktosset Trump: 'En international joke'
Medier: Et sidste desperat forsøg - ændrer taktik
Desperat plan
Præcist som beskrevet tidligere, men en ganske uhørt plan, da Demokraternes valgmænd næsten altid stemmer på Demokraternes kandidat, mens Republikanernes valgmænd næsten altid stemmer på Republikanernes kandidat
Senere Michael Straub dog trukket lidt i land over for AP, hvor han har fortalt, at Donald Trump ikke forsøgte at presse Bryan Cutler til noget.
Joe Biden vil efter planen blive indsat som USA's 46. præsident 20. januar.
Men først skal valgmandskollegiet offielt erklære ham vinder af valget. Ifølge amerikanske medier har Joe Biden vundet valget med 306 valgmandsstemmer mod Donald Trumps 232. Der skal 270 stemmer til en sejr.