Endelig melder Trump ud om John Lewis' død

'Trist over at høre nyheden om at borgerrettigheds-helten John Lewis er gået bort', lyder det blandt andet i et kort tweet fra præsidenten

Lewis og Trump var næppe hinandens fans. Video/redigering: AP/Kristian Hansen.

Flere prominente navne og fremtrædende personligheder har dagen igennem været hurtige om at dele kondolencer ud, efter at den fremtrædende borgerrettighedsforkæmper John Lewis lørdag gik bort.

Særligt har man været spændt på, hvordan USA's præsident Donald Trump ville reagere på nyheden, og det har han nu gjort.

Med et kort tweet skriver han således:

'Trist over at høre nyheden om, at borgerrettigheds-helten John Lewis er gået bort. Melania og jeg sender vores bønner til ham og hans familie,' lyder det.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Tidligere lørdag forholdt Ekstra Bladet Anders Agner, chefredaktør på Kongressen, spørgsmålet om, hvordan Trump ville reagere på dødsfaldet.

- Jeg er spændt på at se, hvordan Trump kommer til at håndtere det. Lewis har været meget kritisk mod ham, siger Anders Agner Pedersen, chefredaktør på Kongressen og forfatter til et hav af bøger om amerikansk politik, i kølvandet John Lewis død.

- Spørgsmålet er, om Trump overhovedet kommer til at gøre noget. De to var ikke særlig gode venner. Lur mig, om Trump ikke kommer til at glimre ved sit fravær ved Lewis' begravelse, fortsætter han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lewis døde lørdag morgen. Foto: Ritzau Scanpix/Leah Millis
Lewis døde lørdag morgen. Foto: Ritzau Scanpix/Leah Millis

Anderledes rørstrømsk har andre været.

Se nogle af de mange reaktioner herunder:

Kæmpede hele livet
Helt indtil det sidste kæmpede John Lewis kampen for borgerrettigheder.

Sidste gang, han gjorde sig bemærket i offentligheden, var i juni under protesterne mod raceforskelle.

Her gik han med stok ved pladsen Black Lives Matter Plaza i Washington D.C. sammen med borgmester Muriel Bowser.

Borgmesteren havde navngivet pladsen kort forinden, og navneskiftet blev set som en protest imod præsident Donald Trumps hårde respons på demonstrationerne i kølvandet på George Floyds død.

John Robert Lewis deltog også i den historiske march for sortes rettigheder i 1965. Han gik sammen med nobelprismodtager Martin Luther King, og de blev udsat for politivold ved aktionen.