Engell: Brexit sætter Løkke under maksimalt pres

Ekstra Bladets politiske kommentator mener, at det britiske EU-nej presser statsministeren på flere fronter

Sådan så det ud fredag formiddag, da premierminister David Cameron som konsekvens i briternes nej til EU valgte at trække sig fra posten - dog først om tre måneder

- Det her vil både på den korte og lange bane gøre det meget svært for Løkke.

Sådan lyder Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engells reaktion på, at briterne har stemt nej til at blive i EU.

Lars Løkke Foto: DALSGAARD MIRIAM Politik - 24. jun. 2016 - kl. 08:42 Løkke efter Brexit: Danmark hører hjemme i EU

Ifølge Engell vil det britiske nej således presse statsminister Lars Løkke Rasmussen på flere fronter.

- På den korte bane er det især i forhold til retsforbeholdet, der skal forhandles hjem med nogle parallelaftaler. Her er der ikke mange kræfter i EU til at sidde i lange forhandlinger med danskerne om vores paralelleaftaler. Desuden vil den politiske vilje i EU være ringe. Frygten vil være, at det britiske nej begynder at udløse krav om en række særaftaler, lyder det fra Engell, der fortsætter:

- I løbet af det kommende halve års tid skal Løkke tage stilling til, om vi skal have en ny folkeafstemning. Og hvordan vil en dansk afstemning gå, efter at briterne har stemt nej - også selvom afstemningen ikke handler om, hvorvidt vi skal være medlem af EU eller ej?

- På sagen om retsforbeholdet sætter det britiske nej Løkke under maksimalt pres, konkluderer Engell og tilføjer:

- Det sætter ham også under maksimalt pres i forhold til den hjemlige politiske debat om EU.

- Siden vi kom ind i EU i 1973, har der konstant være mellem 30 og 40 procent af de danske vælgere, som har været skeptikere eller modstandere i forhold til EU-samarbejdet. Det er klart, at afstemningen i Storbritannien i den grad vil skabe en fornyet debat om, hvor Danmarks plads så er. Er det sammen med Storbritannien i en ny form for europæisk samarbejdet? Eller er vi sammen med Tyskland og Frankrig i EU?, lyder det fra Hans Engell.

Se med fra Downing Street 10 i London, hvor David Cameron forventes at tale Politik - 24. jun. 2016 - kl. 05:43 Officielt: Chok - Storbritannien forlader EU

104 kommentarer
Vis kommentarer