Enker efter massakre lider stadig

Lørdag er det 25 år siden, at bosnisk-serbiske soldater erobrede Srebrenica og indledte et folkedrab

I Srebrenica er der lavet et mindecenter med en tilhørende kirkegård for massakren i juli 1995. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
I Srebrenica er der lavet et mindecenter med en tilhørende kirkegård for massakren i juli 1995. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Følg Politik

- Alle, som ønsker at forlade byen, kan få transport. Store og små. Unge og gamle. Vær ikke bange. Ingen vil gøre jer noget.

Sådan lød de beroligende ord fra general Ratko Mladic til indbyggerne i Srebrenica i Bosnien-Hercegovina for præcis 25 år siden, skriver BBC.

Men i stedet blev de skrækslagne indbyggere vidner til og ofre for en massakre, der ikke er set værre på europæisk jord siden afslutningen af Anden Verdenskrig.

Den 11. juli 1995 erobrede bosnisk-serbiske militærenheder under ledelse af general Ratko Mladic byen og på under to uger blev over 8000 muslimske mænd og drenge systematisk henrettet. Kvinder og børn var sendt ud af byen.

Letbevæbnede fredsbevarende styrker fra FN, som havde erklæret området for en 'sikker zone' og dermed forsikret civile om, at de ville blive beskyttet, gjorde intet for at standse blodbadet.

Kofi Annan, tidligere generalsekretær for FN, indrømmede senere, at den skamplet aldrig kan fjernes.

- Tragedien i Srebrenica vil for altid hjemsøge FN's historie, sagde Annan.

Det multietniske Bosnien-Hercegovina var under opløsningen af Jugoslavien skueplads for en borgerkrig.

I 1992 erklærede Bosnien-Hercegovina sig uafhængigt efter en folkeafstemning, som den serbiske del af befolkningen havde boykottet. Kort tid efter gik bosnisk-serbiske styrker til angreb på det nydannede land.

Dagen efter at Srebrenica i 1995 blev erobret for anden gang, gik myrderierne i gang. I visse tilfælde blev voksne tvunget til at se deres børn blive dræbt. De tusindvis af lig blev derefter med bulldozere skubbet ned i massegrave.

25 år efter beder Fatima Mujic hver dag stadig for sin mand og de tre sønner, som var blandt ofrene i folkedrabet. Hun tænker også på sin ældste søn, Refik, som stadig ikke er fundet.

- Jeg tror stadig, at han er i live et eller andet sted. Jeg ved besked om de andre, men når jeg beder for ham, begynder mine hænder at ryste. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, siger den 75-årige enke til nyhedsbureauet AFP.

Hun mindes, hvordan hendes yngste søn, den 16-årige Nufik, bad hende om ikke at forlade ham, da Ratko Mladics soldater rykkede ind i byen.

- Jeg strøg hans hår, og sagde, at jeg ikke ville forlade ham, fortæller hun.

En anden enke, den 71-årige Mejra Djoga, har valgt at tilbringe resten af sit liv på det sted, hvor hendes liv 'stoppede'. Hendes to sønner på 19 og 21 år ligger sammen med de tusindvis af andre ofre begravet i nærheden af hendes hjem.

- Jeg har intet at leve for mere. Jeg tager mig af blomsterne for ikke at miste forstanden, siger hun til AFP.

Flere af de ansvarlige for massakren i Srebrenica for et kvart århundrede siden er efterfølgende idømt hårde straffe.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde