Erdogan skaber voldsom vrede

Tidligere katedral i østromersk rige skal i fremtiden ikke længere være et museum for muslimer og kristne

Præsident Erdogan indviede torsdag den tidligere katedral som moske. I dag finder den første fredagsbøn i 86 år sted. Video: Reuters.

Hagia Sophia, den tidligere katedral for ortodokse kristne i den tyrkiske storby Istanbul, er genåbnet som en moské.

For første gang i 86 år deltager troende i dag i fredagsbønnen i den tidligere kirke.

Det sker efter en kontroversiel afgørelse, som betyder, at Hagia Sophia i fremtiden ikke længere er et museum for begge religioner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Folk venter fredag formiddag på den første fredagsbøn i det, der nu kaldes Stormoskeen Hagia Sophia i Istanbul. Det er en beslutning, der er blevet mødt med store protester fra kirkesamfund rundt om i verden. Foto: Umit Bektas/Reuters
Folk venter fredag formiddag på den første fredagsbøn i det, der nu kaldes Stormoskeen Hagia Sophia i Istanbul. Det er en beslutning, der er blevet mødt med store protester fra kirkesamfund rundt om i verden. Foto: Umit Bektas/Reuters

Paven rasende
I Italien vækker beslutningen voldsomme protester. Både paven og indenrigsminister Matteo Salvini har udtrykt vrede mod Erdogan og Tyrkiet.

Sidstnævnte demonstrerer fredag med medlemmer fra sit parti Legia, hvor demonstranterne ses med skilte, hvor der står ' Hænderne væk fra Santa Sofia'.

Fredag formiddag ses billeder af Erdogan, der ankommer til det hellige sted i Istanbul.

Fra et af bygningens tårne kaldes der til bøn, mens hundredvis af mennesker stimler sammen foran den tidligere katedral, der blev bygget i det 6. århundrede i det østromerske rige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Erdogan besøgte torsdag Hagia Sofia. Foto: Ritzau Scanpix
Erdogan besøgte torsdag Hagia Sofia. Foto: Ritzau Scanpix

Undlader afstand
Selvom det forinden forlød, at der ville blive taget skridt til at forhindre smitte med coronavirus, er det tydeligt, at mange af de troende undlader at holde afstand.

Folk sidder på tæpper og måtter, der er spredt ud på pladsen mellem Hagia Sophia og et andet vartegn for Istanbul, Den Blå Moské.

Mange står bag afspærringer og håber på, at de kan få adgang.

Præsident Recep Tayyip Erdogan vil deltage i bønnen, når den genoptages fredag eftermiddag. Men allerede torsdag besøgte han sammen med sin kone, Emin, Hagia Sophia for at foretage den sidste inspektion, inden bygningen igen bliver en moské.

Hagia Sophia blev i 1453 omdannet til en moské. Det skete, efter tyrkiske angribere havde erobret byen, der dengang hed Konstantinopel.

Tyrkiets tidligere præsident Kemal Atatürk omdannede i 1934 bygningen til et museum, der viste respekt for begge religioner. Det var et led i Atatürks forsøg på at gøre Tyrkiet til en mere sekulær stat.

Siden 1985 har Hagia Sophia være erklæret en del af verdens kulturarv af Unesco og som et samlingssted for de to religioner.

1 af 2 Folk venter fredag formiddag på den første fredagsbøn i det, der nu kaldes Stormoskeen Hagia Sophia i Istanbul. Det er en beslutning, der er blevet mødt med store protester fra kirkesamfund rundt om i verden. Foto: Umit Bektas/Reuters
2 af 2 Matteo Salvini leder fredag en demonstration i Milano mod Tyrkiets beslutning om at gøre Hagia Sofia til en moské. Foto: Daniele Mascolo /Ritzau Scanpix
277 kommentarer
Vis kommentarer