Erhvervsmand har været dansker hele livet: Afvist af Støjbergs ministerium

Udlændingeministeriet leder bevidst efter helt grundløse ting at betvivle og mistænkeliggøre, mener Eyvind Jonsson

Eyvind Jonsson er født i Danmark og har altid kun haft dansk statsborgerskab. Han har bl.a. aftjent dansk værnepligt. Men så begyndte Inger Støjbergs ministerium pludselig at granske hans delvise islandske rødder helt tilbage til 1934. 
Foto: Olivia Loftlund
Eyvind Jonsson er født i Danmark og har altid kun haft dansk statsborgerskab. Han har bl.a. aftjent dansk værnepligt. Men så begyndte Inger Støjbergs ministerium pludselig at granske hans delvise islandske rødder helt tilbage til 1934. Foto: Olivia Loftlund

For erhvervsmanden Eyvind Jonsson (57) slog livet en uventet kolbøtte, da Inger Støjbergs (V) ministerium i foråret pludselig afviste at anerkende hans danske statsborgerskab.

- Det er en helt urimelig mistænkeliggørelse. Det virker som Udlændinge- og Integrationsministeriet bevidst leder efter ting at betvivle, selvom de godt ved, at det er helt grundløst, siger Eyvind Jonsson.

Han blev født i 1961 på Rigshospitalet i København og har været dansk statsborger hele sit liv. Som ung gik han på Rungsted Gymnasium, blev indkaldt til session, aftjente sin danske værnepligt i Flyvevåbnet – og blev senere uddannet på Handelshøjskolen i Aarhus. Han har altid haft dansk pas og aldrig haft statsborgerskab i andre lande.

Børnenes indfødsret
I 1990’erne flyttede  Eyvind Jonsson til Sydafrika, hvor han blev gift og fik tre børn. 

Ifølge indfødsretsloven fik børnene dermed dansk statsborgerskab. For nogle år siden flyttede han tilbage til Danmark – men da den ældste datter Alexandra (23) for cirka halvandet år siden benyttede sin lovmæssige ret til at søge om bevarelse af sit danske statsborgerskab, mente Inger Støjbergs ministerium pludselig ikke, at Eyvind Jonsson nødvendigvis var dansk statsborger. (artiklen fortsætter under billedet)

Eyvind Jonsson med datteren Alexandra Jonsson. Hun er født i Sydafrika, hvor hendes mor kommer fra - men fik ifølge dansk lov automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen via sin far. Men det ville sagsbehandleren i Udlændingeministeriets ikke godtage. Privatfoto
Eyvind Jonsson med datteren Alexandra Jonsson. Hun er født i Sydafrika, hvor hendes mor kommer fra - men fik ifølge dansk lov automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen via sin far. Men det ville sagsbehandleren i Udlændingeministeriets ikke godtage. Privatfoto
 

Ministeriet krævede i foråret – efter mere end et års sagsbehandling - pludselig dokumentation for, at den unge piges for længst afdøde farfar var dansk statsborger. Det fremgår af korrespondancen, som Ekstra Bladet har set.

- Pludselig antydede de jo, at jeg ikke var dansk – og dermed heller ikke Alexandra, selvom hun opfyldte alle kriterier. Fordi de ikke fandt det dokumenteret, at min far var dansker. Jeg har haft dansk pas altid. Jeg har aldrig haft andet statsborgerskab end dansk, forklarer Eyvind Jonsson.

'Langt ude i skoven'
Eyvind Jonssons far var nemlig født på Island i 1934 – men flyttede permanent til København i 1939 med sine forældre, hvor han voksede op, aftjente sin værnepligt i det danske forsvar og blev 'højesteretssagfører'.

Han blev gift med Eyvind Jonssons pæredanske mor.

- Det er langt ude i skoven. De kan jo godt vælge at undersøge, om jeg har rent mel i posen. Men det kan de jo gøre i deres interne sagsbehandling med de registre, som de selv har adgang til. De siger faktisk, at jeg skulle være blevet islænding ved fødslen. Men både min far og mor er jo danske, da jeg bliver født, siger Eyvind Jonsson.

Se også: Luis har altid været dansk: Men nu kræver Støjberg dna-bevis

Efterlyser paratviden hos sagsbehandler
- Når de er så dygtige, at de går tre generationer tilbage og reelt stiller spørgsmålstegn ved også min fars forældre - Alexandras oldeforældre - så burde de også på Indfødsretskontoret have så meget paratviden, at de kender den dansk-islandske personalunion, siger Eyvind Jonsson.

Af korrespondancen med Indfødsretskontoret i Inger Støjbergs ministerium fremgår det, at Eyvind Jonsson skriftligt minder sagsbehandleren om sin fars baggrund og den dansk-islandske ’personalunion’, som først blev ophævet i 1944, da Island løsrev sig fra Danmark. 

Så hørte hverken han eller datteren mere, før Alexandra Jonsson pludselig fik sit statsborgerretsbevis midt i juni i år. Uden nogen forklaring.

- Jeg tror, det blev for pinligt for dem. Men jeg er bange for, at ministeriet bevidst gør det så besværligt som muligt for unge udenlandsdanskere. Dem, som ikke er ressourcestærke, risikerer at blive snydt for den fødselsret, som er fastslået i den danske lovgivning, siger Eyvind Jonsson.

Udlændingeministeriet kommenterer ikke konkrete sager.  (artiklen fortsætter under billedet)

Først i 1950 - seks år efter Islands ensidige islandske løsrivelse i 1944 - vedtog Folketinget og det daværende Landstinget i Danmark en lov, som formelt ophævede det dansk-islandske forbund.
Først i 1950 - seks år efter Islands ensidige islandske løsrivelse i 1944 - vedtog Folketinget og det daværende Landstinget i Danmark en lov, som formelt ophævede det dansk-islandske forbund.
 

1 af 3 Eyvind Jonsson er født i Danmark og har altid kun haft dansk statsborgerskab. Han har bl.a. aftjent dansk værnepligt. Men så begyndte Inger Støjbergs ministerium pludselig at granske hans delvise islandske rødder helt tilbage til 1934. Foto: Olivia Loftlund
2 af 3 Eyvind Jonsson er født i Danmark og har altid kun haft dansk statsborgerskab. Han har bl.a. aftjent dansk værnepligt. Men så begyndte Inger Støjbergs ministerium pludselig at granske hans delvise islandske rødder helt tilbage til 1934. Foto: Olivia Loftlund
3 af 3 Eyvind Jonsson er født i Danmark og har altid kun haft dansk statsborgerskab. Han har bl.a. aftjent dansk værnepligt. Men så begyndte Inger Støjbergs ministerium pludselig at granske hans delvise islandske rødder helt tilbage til 1934. Foto: Olivia Loftlund
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen