Et år efter Charlottesville: Nu marcherer højreradikale igen

Det forløb roligt, da der blev demonstreret ved Det Hvide Hus på årsdagen for Charlottesville-uroligheder

Jason Kessler, lederen af den nationalistiske gruppe, holder en tale for de cirka 30 meningsfæller. Foto: AP
Jason Kessler, lederen af den nationalistiske gruppe, holder en tale for de cirka 30 meningsfæller. Foto: AP

Omkring 30 højreekstreme nationalister mødte søndag op ved Det Hvide Hus i Washington i forbindelse med en varslet demonstration.

Demonstrationen blev dog fuldstændig overdøvet af de cirka 2000 moddemonstranter, der også var mødt op.

Søndagens højreradikale 'Unite the Right 2'-optog blev afholdt på årsdagen for urolighederne i byen Charlottesville, Virginia, hvor borgergrupper blandt andre konfronterede nynazister og medlemmer af Ku Klux Klan.

En person blev dræbt i urolighederne.

Søndagens demonstrationer i Washington forløb dog forholdsvist roligt. Der var på forhånd meldt om mellem 100 og 400 højreradikale demonstranter, men blot omkring 30 personer mødte altså op.

En moddemonstration ved Det Hvide Hus. Foto: AP
En moddemonstration ved Det Hvide Hus. Foto: AP
 

En højreradikal demonstrant. Foto: AP
En højreradikal demonstrant. Foto: AP

Lederen af den nationalistiske gruppe, Jason Kessler. Foto: AP
Lederen af den nationalistiske gruppe, Jason Kessler. Foto: AP
 

Derfor druknede demonstrationen fuldstændig i den omfattende moddemonstration. Den sluttede også relativt tidligt, da regn begyndte at falde ned over den amerikanske hovedstad.

Et stort antal politifolk holdt de to demonstrerende parter adskilt. Begge parter havde på forhånd fået lov til at demonstrere.

Optoget varede cirka to timer, hvor der blev holdt en række taler. Herefter blev de cirka 30 demonstranter kørt hjem til Virginia af politivogne.

Lederen af den nationalistiske gruppe, Jason Kessler, var godt tilfreds med den rolige afvikling af søndagens optog.

- Alle fik mulighed for at sige deres mening, og jeg synes, at det var en stor forbedring i forhold til Charlottesville. Sådan bør det også være i fremtiden. Det var vigtigere end noget andet, siger han.

Blandt søndagens moddemonstranter var Dan Haught, en 54-årig computerprogrammør fra Washington

- Vi ville gerne sende et signal til verden om, at vi er klart i overtal, siger han ved demonstrationen, der var hans første af slagsen.

Politiet sagde, at det klokken 18.00 lokal tid ikke havde foretaget nogen anholdelser i forbindelse med demonstrationerne.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen