Et smil og et vink: Obama har forladt dansk VIP-fest

Den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama, har lukket og slukket for det prestigefyldte VIP-arrangement på Syddansk Universitet i Kolding

Barack Obama besøgte Kolding i dag og forsvandt lynhurtigt igen. Foto: Anita Graversen
Barack Obama besøgte Kolding i dag og forsvandt lynhurtigt igen. Foto: Anita Graversen

Tidligere fredag blev særligt udvalgte og formentlig pengestærke folk – en billet kostede op til 17.500 kroner - beriget af den karismatiske eks-politikers så velkendte talegaver.

Men det var en kort fornøjelse. En time varede festen, inden Obama storsmilende forlod Kolding i en kortege af sorte biler. Næste mål var Holland allerede senere i dag. Dagen før var det Finland. Hvert sted skovler Obama penge ind. I Kolding kostede det skatteborgerne mindst 750.000 kroner.

Det gik dog ikke de mange fremmødte borgere det mindste på. Tidligt fra morgenstunden havde de taget opstilling foran universitet i håb om at få et glimt af berømtheden.

- Han er bare så sympatisk og virker helt igennem som en meget tillidsvækkende person. Jeg håber, vi får ham at se, lød det fra 54-årige Anja Beyer Mathiesen, der dog skulle være hurtig for at få et glimt.

Men frem kom ham. Med et smil så stort. Og vinkende til alle sider for hurtigt efter at sætte sig ind i den ventende sorte BMW. Snart efter var han væk.

109 kommentarer
Vis kommentarer