EU: Dansk fedtafgift måske ulovlig

EU-Kommissionen åbner sag mod Danmark om fedtafgift

EU-Kommissionen åbner en sag mod Danmark på grund af mistanke om, at den tidligere regerings fedtafgift udgjorde ulovlig statsstøtte.

Det oplyser Skatteministeriet torsdag i en pressemeddelelse.

Afgiften blev skrottet for to år siden. Men hvis kommissionen når frem til, at afgiften blev opkrævet i strid med EU's konkurrenceregler, vil der komme et krav om efterbetaling.

Det er de fødevareproducenter, der ikke har været omfattet af den særlige skat på en række fede varer, der kan have fået ulovlig fordel af den særlige danske afgift.

Derfor går den danske regering nu i dialog med kommissionen for at finde 'en fornuftig løsning', hedder det i pressemeddelelsen.

- En efteropkrævning vil være en noget nær umulig opgave, som blandt andet vil belaste mange danske virksomheder, såsom landmænd og fiskere, siger skatteminister Benny Engelbrecht.

Ministeren kalder det 'administrativt bøvlet' at hente penge hjem. Men siger også, at mange kan komme til at lide et økonomisk tab.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere