EU-diplomater indkaldt i stort tal til møder med russerne

Blandt andre britiske, tyske og franske ambassadører har været til møder i det russiske udenrigsministerium

Europæiske diplomater er i stort tal blevet indkaldt til møder i det russiske udenrigsministerium.

En fotograf fra nyhedsbureauet Reuters har set biler fra blandt andet den britiske, tyske, franske, italienske, polske og hollandske ambassade ved udenrigsministeriet.

Det uklart, hvad møderne præcis har handlet om. Den tyske ambassadør, Rüdiger von Fritsch, siger efter sit møde, at Tyskland er åben for dialog med russerne og ønsker gode relationer til landet.

Møderne kommer i kølvandet på, at Rusland torsdag udviste 60 amerikanske diplomater og lukkede det amerikanske konsulat i Sankt Petersborg.

Storbritannien har tidligere fået 23 diplomater udvist som gengæld for den britiske udvisning af 23 russiske diplomater.

Årsagen til den diplomatiske krise er giftangrebet på den tidligere russiske spion Sergej Skripal 4. marts i den britiske by Salisbury.

Skripal og hans datter blev forsøgt forgiftet med Novichok, som er en russisk opfindelse.

Blandt andet derfor føler briterne sig sikre på, at russerne står bag, og derfor har briterne udvist 23 diplomater og aflyst alle møder med russerne.

Senere har en lang række lande, herunder Danmark, fulgt trop.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, slog torsdag aften fast, at alle udvisninger af russiske diplomater vil blive gengældt én til én.

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere