EU donerer 2,6 milliarder til flygtninge til Tyrkiet

EU's største nødhjælpspakke nogensinde vil give flygtninge i Tyrkiet deres egne kreditkort med penge på

Arkivfoto: AP/Lefteris Pitarakis/POLFOTO
Arkivfoto: AP/Lefteris Pitarakis/POLFOTO
Følg Politik

EU vil donere 348 millioner euro svarende til cirka 2,6 milliarder kroner til de mest udsatte flygtningefamilier i Tyrkiet.

Det bliver dermed den største nødhjælpspakke i EU's historie.

Det fortæller EU-kommissær for humanitær bistand Christos Stylianides på et pressemøde.

- I tråd med EU og medlemslandenes stærke vilje til at støtte de sårbare flygtninge i Tyrkiet vil denne nødhjælpspakke udgøre en kæmpe forskel i livskvaliteten for de mænd, kvinder og børn, der er flygtet fra konflikt og vold, siger han.

Bistanden vil blive brugt på at tildele de enkelte flygtningefamilier et kreditkort, som der vil blive sat penge på.

Nødhjælpspakken er en del af den flygtningeaftale, der blev indgået mellem Tyrkiet og EU i marts.

Her forpligtede Tyrkiet sig til at tilbagetage nye flygtninge og migranter, mens EU så ville tage imod én syrer fra flygtningelejrene i Tyrkiet for hver flygtning, der blev sendt tilbage.

Tyrkiet blev til gengæld lovet visumfri adgang til EU, seks milliarder euro til håndtering af flygtningene og at komme et skridt tættere på medlemskab af EU.

Flygtningestrømmen over EU's ydre grænser er blevet mindsket efter aftalen kom på plads.

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan mener dog ikke, at EU har levet op til sin del af aftalen.

Han mener ikke, at Tyrkiet har modtaget de lovede penge fra EU.

Ud af de seks milliarder euro har Tyrkiet indtil videre kun modtaget 183 millioner euro, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet AP.

- Hvad skete der? Intet land kan stå alene i denne krise (flygtningekrise, red). Desværre blev de indgåede aftaler på dette område ikke overholdt, sagde præsidenten ifølge AP i forbindelse med G20-topmødet i Kina den første weekend i september.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.