EU enige om fordeling af 120.000 flygtninge

Trods protest og uenigheder er EU blevet enige om, hvordan flygtningene skal fordeles

(Foto: AP)
(Foto: AP)

EU's indenrigsministre har med stort flertal nu besluttet, hvordan 120.000 flygtninge skal fordeles. Dog sker det under protester fra østeuropæiske lande, lyder det fra EU-Kommissionen.

Ungarn, Rumænien, Slovakiet og Tjekkiet var imod, mens Finland undlod at stemme.

Martin Schulz, præsidenten af EU-parlamentet kalder på Twitter aftalen for 'et vigtigt første skridt'.

Det vides endnu ikke, om fordelingen bliver obligatorisk eller frivillig, men planen er, at flygtninge vil blive flyttet fra Italien, Grækenland og Ungarn til andre lande i EU.

Planen, som skal effektueres over de næste to år, skal stadig ratificeres ved et møde i Bruxelles onsdag.

Ifølge EU-Kommissionen vil Tyskland og Frankrig skulle tage imod flest flygtninge, mens Danmark, Storbritannien og Irland selv må vælge, om de vil være med i fordelingen. 

Den tjekkiske indenrigsminister Milan Chovanec udtrykker på Twitter sin ærgrelse over beslutningen med ordene:

- Meget snart finder vi ud af, at kejseren er nøgen. I dag mistede vi sund fornuft.

228 kommentarer
Vis kommentarer