Annonce:
Annonce:

EU går til angreb på falske nyheder der truer demokratiet

Falske nyheder truer vores demokratiske værdier, siger EU-Kommissionen og bebuder udspil i løbet af foråret

Annonce:
Følg Politik

En ekspertgruppe, der skal være med til at støbe EU's kugler i kampen mod falske nyheder, har mandag startet sit arbejde i Bruxelles.

Gruppen, der består af 40 eksperter fra hele Europa, skal komme med forslag til, hvordan problemet med falske nyheder kan håndteres i Europa.

Mariya Gabriel, der er EU-kommissær for det digitale samfund, siger, at der står meget på spil.

- Falske nyheder spreder sig med bekymrende hast, siger Gabriel.

- De truer mediernes omdømme og vores demokratiers sundhedstilstand. De truer vores demokratiske værdier, siger hun.

Indsatsen kommer blandt andet efter beskyldninger om, at Rusland står bag mange falske nyheder i Vesten og forsøger at blande sig i valgkampe.

EU-kommissæren siger, at den teknologiske udvikling har udløst "politiske, sociale og sikkerhedsmæssige udfordringer, som vi må være klar til at løse med beslutsomhed".

- Vi er nødt til at udarbejde tilgange til at kontrollere og begrænse udbredelsen af falske nyheder, siger Mariya Gabriel.

- Hvis ikke vi gør noget mod falske nyheder på europæisk niveau, er der en stor risiko for, at det bliver værre, siger hun.

EU-kommissæren siger, at internettet har gjort meget godt for alle, der ønsker at sige deres mening og blive hørt.

Ingen vil begrænse ytringsfriheden. Og ingen vil have nogen til at tro eller ikke tro på bestemte informationer, lyder det.

Men informationers gennemsigtighed, diversitet og troværdighed skal forbedres, siger hun.

EU-Kommissionen ventes i løbet af foråret at præsentere idéer til, hvordan der kan slås ned på udbredelsen af falske nyheder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: