EU køber corona-medicin for en halv milliard kroner

For at få medicin til de hårdest ramte coronapatienter har EU-Kommissionen indkøbt midlet Remdesivir i USA

EU har indkøbt Remdesivir til behandling af covid-19 for en lille halv milliard kroner. Det skriver EU-Kommissionen i en meddelelse. Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters
EU har indkøbt Remdesivir til behandling af covid-19 for en lille halv milliard kroner. Det skriver EU-Kommissionen i en meddelelse. Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters
Følg Politik

EU-Kommissionen har indgået en aftale med det amerikanske medicinalselskab Gilead om indkøb af lægemidlet Veklury - bedre kendt som Remdesivir - for 63 millioner euro. Det svarer til omkring 470 millioner kroner.

Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse onsdag.

- I de seneste uger har kommissionen arbejdet utrætteligt med Gilead for at nå en aftale, der skal sikre, at der er lagre af den første godkendte behandling mod covid-19, skriver kommissær for sundhed og fødevarer Stella Kyriades.

EU har købt medicin til omkring 30.000 patienter, der vil blive fordelt til EU-landene og Storbritannien fra starten af august.

Remdesivir er det første lægemiddel, der i et større klinisk studie har vist effekt på patienter med covid-19, der er sygdommen, der forårsages af smitte med coronavirus.

Medicinen kan nedsætte indlæggelsestiden fra 15 til 11 dage, var konklusionen på studiet, som også er udført i Danmark.

Midlet blev på meget kort tid godkendt i EU til behandling af patienter over 12 år med lungebetændelse og behov for behandling med ilt.

- Vurderingen, der ligger til grund for det europæiske medicinalagenturs anbefaling af Remdesivir, er foretaget inden for en meget kort tidsramme med procedurer, der anvendes i nødsituationer, skriver Lægemiddelstyrelsen om godkendelsen.

Det skabte stor furore, da USA i starten af juli fortalte, at landet havde opkøbt hele Gileads produktion af Remdesivir i juli og 90 procent af produktionen i august og september.

- Kommissionen undersøger alle muligheder for at sikre adgangen til sikre og effektive behandlingsformer og støtter udviklingen af vacciner mod sygdommen, skriver Stella Kyriades.

Det oplyses samtidigt, at kommissionen arbejder med yderligere fælles indkøbsaftaler, der skal sikre behandling og forebyggelse af covid-19 fra oktober og frem.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.