EU-lande anerkender Guaidó som præsident i Venezuela

Storbritannien, Spanien og Frankrig og anerkender Venezuelas oppositionsleder som fungerende præsident

Som ventet har en række EU-lande mandag anerkendt Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó, som fungerende præsident i landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Syv EU-lande - Frankrig, Holland, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland og Østrig - havde givet Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, et ultimatum om senest søndag at udskrive nyvalg i det uroplagede land.

Det har Maduro dog blankt afvist.

Derfor har flere af de syv lande meddelt, at de anerkender Guaidó som den fungerende venezuelanske præsident. Kun Portugal og Tyskland har mandag formiddag endnu ikke officielt meldt noget ud.

Se også: Venezuela anholder flere udenlandske journalister

Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, med den gule blok under armen. Foto: Reuters Politik - 29. jan. 2019 - kl. 04:03 Ups! Dette foto kan have afsløret hemmelig plan

På Twitter skriver den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt:

- Nicolás Maduro har ikke indkaldt til nyt præsidentvalg inden for den grænse, vi havde sat. Derfor anerkender Storbritannien sammen med europæiske allierede Juan Guaidó som midlertidig konstitutionel præsident.

Også Danmark har mandag formiddag meldt sig i koret af lande, der anerkender Guaidó som fungerende præsident i Venezuela.

Det oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen på Twitter.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har ligeledes på Twitter givet sin officielle støtte til den 35-årige oppositionsleder.

- Venezuelanerne har ret til at udtrykke sig selv frit og demokratisk. Frankrig anerkender Juan Guaidó som "midlertidig præsident", der kan iværksætte en valghandling, skriver Macron.

USA, Canada, Australien og en række latinamerikanske lande anerkender allerede Guaidó som Venezuelas præsident.

Rusland, der støtter Maduro, mener, at EU-landene blander sig unødigt i den politiske situation i Venezuela.

- Det er et forsøg på at retfærdiggøre, at de tilraner sig magt og blander sig i Venezuelas nationale anliggender, siger det russiske præsidentkontors talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Se også: Ekspert om højspændt situation i Venezuela: - Der kan ske noget, der ligner borgerkrig

Se også: USA indfører sanktioner efter stor svindelsag i Venezuela

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere