EU-ledere står sammen i kampen mod terror

Danmark støtter et europæisk system, hvor EU-lande kan udveksle passagerlister, lyder det fra statsministeren.

Udveksling af passagerlister, styrkelse af Schengen og forebyggelse af radikalisering er nogle af de værktøjer, som EU vil tage i brug i kampen mod terror.

EU's 28 stats- og regeringschefer har på et topmøde i Bruxelles torsdag vedtaget en erklæring, der beskriver EU's fælles indsats mod terrorisme.

- Vi har haft en rigtig god diskussion om vores fælles indsats mod terror for at sikre sikkerhed i Europa og selvfølgelig også mod "foreign fighters", lyder det fra Helle Thorning-Schmidt på et pressemødet efter topmødets afslutning.

Erklæringen er delt op i tre punkter, der går på at sikre Europas befolknings sikkerhed, forebygge radikalisering og beskytte værdier samt samarbejde med EU's internationale partnere.

Et af de mere omtalte afsnit i erklæringen går på at arbejde hen imod et europæisk såkaldt PNR-system.

PNR - Passenger Name Record - er navnet på de data, som flyselskaberne samler ind på deres passagerer. Det kan være alt fra kontaktinformation over bagage til valg af mad.

Det vækker opbakning hos statsministeren.

- Vi ønsker et europæisk PNR-system. Det bakker vi helhjertet op fra dansk side, på trods af vores forbehold, som gør, at vi ikke kan være med i PNR-systemet - medmindre vi får det omdannet til en tilvalgsordning, siger hun.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri