EU og Tyrkiet enige: Nu skal flygtningestrømmen stoppes

Tyrkiet får euro-milliarder og lempede visum-regler til gengæld for en øget indsats mod flygtningene

Angela Merkel besøger på søndag Tyrkiet, der huser over to millioner syriske flygtninge og i dag er udgangspunktet for flygtningenes videre rejse mod Europa.  (Foto: AP)
Angela Merkel besøger på søndag Tyrkiet, der huser over to millioner syriske flygtninge og i dag er udgangspunktet for flygtningenes videre rejse mod Europa. (Foto: AP)
Følg Politik

EU og Tyrkiet er blevet enige om en fælles handlingsplan, hvor Tyrkiet til gengæld for omfattende økonomisk støtte og nye politiske indrømmelser gør en meget større indsats end hidtil for at bremse flygtningestrømmen til Europa.

Det er resultatet af EU-topmødet i Bruxelles, hvor EU's stats- og regeringschefer igen har haft flygtningekrisen på toppen af dagsordenen.

EU-præsidenten, Donald Tusk, siger, at handlingsplanen, som EU-Kommissionen har forhandlet med Tyrkiet i Ankara, er 'et stort skridt' i retning af at få styr på EU's ydre grænser, og han udtrykker samtidig 'forsigtig optimisme' i forhold til at nå målet.

- Men en aftale med Tyrkiet giver kun mening, hvis den effektivt dæmmer op for tilstrømningen af flygtninge, siger EU-præsidenten natten til fredag efter afslutningen på topmødet.

EU har ifølge EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, lovet Tyrkiet at sætte mere fart på arbejdet med at lempe visumreglerne, så det bliver lettere for tyrkere at komme til EU-landene.

De første lempelser af visumreglerne ventes at gavne tyrkiske forretningsfolk og studerende. Større fremskridt kræver dog, at Tyrkiet stopper med at give visa til pakistanere, afghanere og andre, der bagefter har nem adgang til Europa.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger, at EU overvejer økonomisk støtte på omkring tre milliarder euro (cirka 22,5 milliarder kroner) for at hjælpe Tyrkiet, der til gengæld skal forhindre flygtningene i at strømme videre til Europa.

statsminister Lars Løkke Rasmussen med sin kollega fra Litauen, Dalia Grybauskaite. (Foto: AP)
statsminister Lars Løkke Rasmussen med sin kollega fra Litauen, Dalia Grybauskaite. (Foto: AP)
 

Løkke: Et meget, meget flot resultat

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) betegner EU-Kommissionens input og topmødets resultat som 'et substantielt fremskridt i forhold til at få situationen under kontrol'.

- Jeg synes, det er et meget, meget flot resultat, kommissionen har nået. Der er gensidige interesser hos Tyrkiet og hos os, som bliver kombineret på en måde af fælles interesse. Det vil bidrage til at tage presset af Europas grænser, siger Løkke på et pressemøde i Bruxelles.

Han siger, at han 'betragter det som en realitet', at der nu er en aftale mellem EU og Tyrkiet. Men han understreger også, at EU ikke slækker på sine krav til Tyrkiet - blandt andet om, at landet også skal overholde menneskerettighederne.

- Aftalen, der er indgået med Tyrkiet, rykker ikke ved nogen som helst af de kvalitative standarder, Europa møder op med, siger Løkke.

Den danske statsminister tror også på, at EU gør fremskridt med at få styrket kontrollen med sine egne ydergrænser og blive bedre til at skelne mellem flygtninge og økonomiske migranter.

EU-lederne vil også sætte mere fart på udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet, der ellers stort set er gået i stå, ved at udvide forhandlingerne til nye områder.

Donald Tusk siger samtidig, at EU-lederne også er enige om at udvide det mandat, som grænseagenturet Frontex arbejder under, så det bliver en 'mere operationel organisation'.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+