EU-toppen kæmper om reformer for at holde briterne i EU

Der er ingen garanti for enighed om de britiske reformer, advarer EU-præsidenten lige før afgørende topmøde

Cameron ønsker, at flere af hans reformer bliver indskrevet i EU-traktaterne, næste gang de skal ændres. (Foto: AP)
Cameron ønsker, at flere af hans reformer bliver indskrevet i EU-traktaterne, næste gang de skal ændres. (Foto: AP)

Mange års rejse mod en britisk folkeafstemning om at blive i EU eller vinke farvel når sin foreløbige kulmination på EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles.

Her skal den britiske premierminister og de andre 27 EU-ledere efter planen lukke den aftale om reformer af EU-samarbejdet, som skal bane vejen for, at David Cameron kan tage hjem og udskrive sin folkeafstemning og selv gå ud og kæmpe for at blive i EU.

Folkeafstemningen om ja eller nej til EU ventes om fire måneder, hvis det lykkes at nå til enighed om reformerne på topmødet i denne uge.

Men det gør det muligvis ikke, advarer EU-præsidenten, Donald Tusk, på forhånd om i et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af EU-toppen.

- Jeg må sige det lige ud: Der er stadig ikke nogen garanti for, at vi når til enighed om en aftale, skrev Donald Tusk onsdag i sin invitation til topmødet.

- Vi er uenige om nogle politiske emner, og jeg er fuldt ud klar over, at det vil blive svært at komme overens. Derfor opfordrer jeg jer til at forblive konstruktive, skrev han.

Mislykkes det at nå til enighed nu, kan David Cameron heller ikke nå at udskrive folkeafstemning til afholdelse torsdag 23. juni, som menes at være hans foretrukne dato.

Og så skrider hele tidsplanen for at afmontere en krise, der har potentiale til at ødelægge EU-samarbejdet, hvis det tredjestørste medlemsland og verdens sjette største økonomi ender med at stemme sig ud af EU.

Selv om alle medlemslande er bevidste om, hvilken katastrofe det vil være, hvis Storbritannien ender med at forlade EU-samarbejdet, er der stadig flere uenigheder, som topmødet skal finde en løsning på.

Danmark og Storbritannien ser ens på mange sager lige fra det indre marked over frihandel til, hvad EU skal blande sig i, og det vil svække danske interesser voldsomt, hvis briterne ender med at melde sig ud.

- Vi har brug for en stærk britisk stemme i EU, en fornuftens stemme, sagde Lars Løkke Rasmussen, da han tidligere på måneden havde besøg af Cameron i København.

Men før topmødet er der stadig uro om det britiske krav om en bremse på velfærdsydelser til udenlandske EU-borgere.

Samtidig er Frankrig helt fremme i skoene for at sikre sig, at Storbritannien eller andre lande uden for euroen ikke får nogen vetoret over for eurolandenes beslutninger.

Der er også uro om den tekst, der skal undtage Storbritannien fra EU's traktatfæstede ambition om løbende at udvikle en stadig tættere union.

Cameron ønsker, at flere af hans reformer bliver indskrevet i EU-traktaterne, næste gang de skal ændres, men det tøver flere medlemslande også med at love allerede nu.

Til gengæld er alle godt tilfredse med den del af kompromisset, der tegner sig, når det gælder om at sikre et mere konkurrencedygtigt EU.

OVERBLIK: Her er alt du skal vide om Camerons EU-reformer

Storbritanniens premierminister, David Cameron, har lovet briterne en folkeafstemning senest i 2017 om ja eller nej til at blive som medlem af EU.

Her er et overblik over Storbritanniens ønsker og det videre forløb:

* Målet er, at EU-landene når til enighed om de britiske reformkrav på EU-topmødet 18. og 19. februar i Bruxelles.

* Hvis det lykkes, vil Cameron udskrive folkeafstemning formentlig til torsdag 23. juni og selv kæmpe for et ja til at blive i et reformeret EU.

* Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil på EU-topmødet kæmpe for, at premierminister David Cameron får en aftale om reformer af EU-samarbejdet, så han kan vinde sin folkeafstemning om at blive i EU.

* Som kompromisteksten ser ud før topmødet, kan der også dryppe sidegevinster af til Danmark:

* De britiske EU-reformer, der blandt andet sigter mod at begrænse misbrug af sociale ydelser, kan give mulighed for at indeksere børnepenge efter det land, hvor ydelsen modtages.

* Det er noget, som Danmark tidligere har kæmpet forgæves for. Men flere østeuropæiske lande kæmper omvendt for, at indekseringen af børnepengene kun må bruges af briterne.

* Der lægges også op til at korrigere for den EU-dom, der i 2008 åbnede for den såkaldte Malmø-model. Nemlig at omgå den danske udlændingelov ved først at tage til et andet EU-land og derefter få familiesammenføring i Danmark efter EU-reglerne.

* Danmark står ligesom Storbritannien også uden for euroen og vil få gavn af regler, der sikrer ikke-eurolande mod at blive diskrimineret.

* Forslaget om at sikre et mere konkurrencedygtigt EU flugter også med de danske ønsker.

Dette er der sket indtil nu:

* David Cameron havde lovet briterne en EU-folkeafstemning, hvis han vandt valget 7. maj sidste år.

* Han vandt, og i et brev 10. november til EU-præsidenten, Donald Tusk, krævede Cameron formelt en genforhandling af Storbritanniens forhold til EU på fire hovedområder.

* EU-præsidenten fremlagde 2. februar sine kompromisforslag i et forsøg på at finde en løsning:

* Eurozonen

- Cameron ønsker en tydelig anerkendelse af, at euroen ikke er EU's eneste valuta, og at lande uden for euroen ikke stilles dårligere end dem, der er med.

- Her har EU-præsidenten blandt andet foreslået en ny mekanisme, hvor lande uden for euroen får mulighed for at diskutere, men ikke forsinke og blokere vigtige eurosager på et EU-topmøde for alle.

* Konkurrenceevne

- EU vil optrappe arbejdet med at forbedre det indre marked og styrke EU's konkurrenceevne gennem en aktiv handelspolitik.

- Tusk har også foreslået, at der opstilles specifikke mål på både EU-niveau og nationalt niveau for at lette byrderne for europæiske virksomheder, især de små og mellemstore.

* Suverænitet

- Briterne skal undtages fra EU's traktatfæstede ambition om løbende at udvikle en stadig tættere union med mere politisk integration.

- Samtidig har Tusk foreslået, at en overvægt af de 28 EU-landes nationale parlamenter skal have mulighed for at uddele et "rødt kort" og dermed afvise ny EU-lovgivning.

* Velfærdsydelser

- EU-præsidenten har foreslået, at et medlemsland kan trække en nødbremse på velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande i op til fire år, hvis landets velfærdssystem er under ekstraordinært pres på grund af stort rykind af arbejdstagere fra andre EU-lande.

- Hvis forslaget allerede var vedtaget, ville Storbritannien efter EU-Kommissionens vurdering allerede i dag opfylde kravene for at få lov at trække denne nødbremse.

* Før topmødet er der uløste problemer på tre af hovedområderne - eurozonen, suverænitet og velfærdsydelser - mens der på det sidste område, konkurrenceevne, synes at være enighed.

* Hvis det lykkes at nå til enighed, vil aftalen være juridisk bindende. Men Cameron ønsker desuden at få sine nøglereformer indskrevet i EU-traktaterne, næste gang de skal ændres, men lige præcis det tøver flere lande med at love allerede nu.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere