Eurogruppens møde i Bruxelles er mandag eftermiddag slut uden nogen løsning på den græske gældskrise.
Det tweeter den finske finansminister, Alexander Stubb, fra mødelokalet.
Mødet skulle have fungeret som forberedelse til de 19 eurolandes topmøde i Bruxelles mandag aften.
Arbejdet på at løse den græske gældskrise vil nu fortsætte, og i første omgang vil de tre institutioner - EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond - bedømme nye græske forslag.
Se også: Græsk finansminister kom for sent til krisemøde
EU-Kommissionens næstformand med ansvar for euroen, Valdis Dombrovskis, hilser på Twitter nye græske forslag til at løse gældskrisen velkommen.
- Grækenlands forslag er et velkomment skridt på vejen, men der er brug for yderligere arbejde med institutionerne. Eurogruppen mødes igen denne uge. Vi har brug for en aftale i løbet af de kommende dage, skriver han efter afslutningen på eurogruppens møde.
Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble sagde tidligere på dagen, at han ikke havde særlig stor tiltro til en løsning på krisen.
- Vi har ikke fået nogle reelle forslag, som vi kan afprøve seriøst, og uden dem kan eurogruppen ikke forberede eurotopmødet, som det ellers er meningen, lød det fra den tyske finansminister.
Tsipras: Tiden er inde til en bæredygtig løsning
Det nuværende internationale støtteprogram for Grækenland udløber 30. juni.
Samme dag skal de gældsplagede grækere betale 1,5 milliarder euro til Den Internationale Valutafond. Det kan de næppe uden en aftale med kreditorerne, som kan udløse flere penge til den græske statskasse.
Panik før lukketid: Grækere tømmer banker for kontanter
Op til dagens forhandlinger har den græske befolkning i stor stil sørget for at hæve rigeligt med kontanter til hvis bankerne lukker som følge af et nedbrud og et græsk statsbankerot.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.