Handelskrigen mellem USA på den ene side og Canada og Europa på den anden side raser for alvor i disse dage.
1. juni indførte amerikanerne nemlig en straftold på aluminium og stål for at rode bod på det, som præsident Donald Trump har kaldt 'unfair konkurrence'.
USA har ifølge Trump et alt for stort handelsunderskud med Europa og andre lande, og det ville præsidenten ændre på. I denne uge har G7-landende så mødtes for at diskutere alt fra ligestilling til miljø, men handelskrigen har stjålet alt fokus. Tidligere på ugen skrev den amerikanske præsident på twitter:
'Hvorfor informerer EU og Canada ikke offentligheden om, at de I årevis har brugt omfattende handelstariffer og ikke-monetære handelshindringer mod USA. Helt unfair over for vores landmænd, arbejdere og virksomheder.'
Fem fakta om handelsunderskud
Det tweet er dog faldet 29 europæiske lande for brystet. I et åbent brevet fra EU-landene, som The Washington Post bringer, fastslår de 29 ambassadører, at både EU og USA vinder på deres interne forhold. Alle påstande om det modsatte må derfor tilbagevises, skriver de blandt andet.
I brevet opstiller de europæiske ambassadører, hvad de mener er fem fakta om handelsforholdet mellem USA og Europa, hvor de lægger vægt på, at USA tjener flere penge på handel med EU end nogen andre.
Forladt topmøde
Den amerikanske præsident får dog ikke mulighed for at drøfte brevets indhold med de europæiske statsledere fra Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Italien, eftersom han lørdag er rejst fra G7-topmødet før det ellers var planlagt at slutte søndag.
Klima var et af de centrale emner på dagsordenen, som den canadiske premierminister, Justin Trudeau, er vært for.
Det står ikke klart, om G7-landene kan blive enige om en sluterklæring efter topmødet i Canada.
Trump tror ifølge Det Hvide Hus fortsat på, at man kan forhandle sig til fælles formuleringer. Den tyske forbundskansler har tidligere lagt op til, at der ikke kommer skriftlige konklusioner fra mødet.
Og den franske præsident, Emmanuel Macron, har sagt, at man kan lave et dokument fra de seks øvrige lande - altså uden USA.
Medlemmerne af G7 er Canada, Frankrig, USA, Storbritannien, Tyskland, Japan og Italien.
Læs mere om handelskrigen mellem USA, Canada og Europa her:
Trumps nye told: Børsen præget af frygt for global handelskrig
Trump dropper klimaet og G7 til fordel for topmøde med Kim Jong-un
Trump går i mod EU: Her Løkkes reaktion
Beregning: Så mange milliarder kan handelskrig koste Danmark