Europa til Trump: Klimaaftale kan ikke genforhandles

Trump vil søge en mere 'fair' klimaaftale. Men den står ikke til genforhandling, siger Frankrigs præsident

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har talt i telefon med Trump. (Foto: AP)
Den franske præsident, Emmanuel Macron, har talt i telefon med Trump. (Foto: AP)
Følg Politik

Da USA's præsident, Donald Trump, torsdag aften slog fast, at landet ikke længere vil være en del af Paris-klimaaftalen, lagde han samtidig op til, at han ville forhandle en ny og "mere fair" aftale.

Det kommer dog ikke til at ske, hvis det står til de tre toneangivende europæiske lande Frankrig, Tyskland og Italien.

I en fælles udtalelse ærgrer landene sig over, at USA trækker sig fra aftalen.

- Vi er stærkt overbevist om, at Paris-aftalen ikke kan genforhandles, siden den er et afgørende redskab for vores planet, samfund og økonomier, lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters i den fælles udtalelse.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har talt i telefon med Trump torsdag aften.

Macron har ifølge Reuters sagt til Trump, at "intet kan blive genforhandlet", hvad angår den internationale FN-klimaaftale fra Paris i 2015.

Den franske præsident siger yderligere, at de to lande fortsat kan samarbejde - bare ikke om klimaet.

Ifølge Trump er klimaaftalen dårlig for de amerikanske arbejdere, og det er hans hovedprioritet at løfte deres vilkår.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby