Annonce:
Annonce:

FAKTA: Hvilken magt får Frankrigs næste præsident?

Emmanuel Macron og Marine Le Pen står til at vinde første runde ved Frankrigs præsidentvalg, viser prognoser

Annonce:
Følg Politik

Franskmændene har søndag sat deres krydser i første runde af det franske præsidentvalg.

Og ifølge de første prognoser søndag aften er det midterkandidaten Emmanuel Macron og Front National-lederen Marine Le Pen, der står til at vinde og gå videre til anden valgrunde i maj.

Men hvilken magt får Frankrigs næste præsident? Og hvordan fungerer det politiske system? Det kan du blive klogere på her:

* Præsidenten.

Den franske præsident er Frankrigs statsoverhoved, ligesom dronning Margrethe er det i Danmark, og er desuden militærets øverstkommanderende.

Det har siden 2012 været socialisten François Hollande.

Præsidenten fastlægger politikken sammen med landets regering, der på fransk kaldes Conseil des ministres.

Annonce:

Præsidenten vælges fem år ad gangen og kan sidde på posten i to perioder. Den officielle embedsbolig hedder Elysée-palæet og ligger i Paris.

* Premierministeren.

Det er Frankrigs præsident, der udpeger premierministeren, som har til opgave at danne en regering.

I praksis er det dog noget, som præsidenten gør i samarbejde med premierministeren - medmindre de to er fra hver deres politiske blok.

Præsidenten skal desuden godkende ministrene.

* Conseil des ministres.

Den franske regering, også kaldet Conseil des ministres, ledes af premierministeren.

Der er typisk mellem 30 og 40 medlemmer af regeringen. Ministrene har magten til at bestemme politik. Samtidig er det dem, der kan komme med lovforslag i parlamentet.

Regeringen holder ugentligt et møde under ledelse af præsidenten. De finder som regel sted i embedsboligen Elyée-palæet og har som regel deltagelse af omkring 15 personer.

* Parlamentet.

De to kamre, Nationalforsamlingen og Senatet, udgør tilsammen det franske parlament.

Annonce:

Parlamentsmedlemmer fra begge kamre skal stemme for lovforslag fra regeringen, for at de kan træde i kraft.

Nationalforsamlingen er det vigtigste kammer. Medlemmerne, også kendt som députés, vælges hvert femte år over to valgrunder kort efter præsidentvalget er afsluttet.

I år finder de sted 11. og 18. juni. Der er i øjeblikket 577 députés, og partiet Socialisterne har flertallet.

Medlemmerne af Senatet udvælges af grand électeurs, som er borgmestre og andre lokalpolitikere.

Senatorerne vælges for seks år ad gangen, men der er valg hvert tredje år. Her vælges så en tredjedel af de i alt 348 medlemmer. Højrefløjen sidder lige nu på flertallet.

* Partierne.

Fransk politik har typisk været domineret af to blokke.

Hidtil har det franske socialistparti, Parti Socialiste, udgjort kernen i venstrefløjen, mens det konservative parti, Les Républicains, har været det centrale parti på højrefløjen.

Annonce:

De senere år er der dog opstået endnu en fløj af indvandrings- og EU-kritiske partier med Front National i front.

Kilder: The Telegraph.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: