Finanstilsynet skal ind i sag om udbytteskat

Skatteministeren vil have Finanstilsynets hjælp til at komme til bunds i sagen om svindel med udbytteskat

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil have Finanstilsynet til at gå ind i sagen om svindel med refusion af udbytteskat.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Skatteministeriet har udsendt.

Skatteministeriet har igennem længere tid forsøgt at blive klogere på, hvordan det kunne lade sig gøre for svindlere uberettiget at få refunderet 12,7 milliarder i udbytteskat, som de hævdede at have fået udbetalt.

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at danske banker har deltaget i aktivt i svindlen.

- For at sige det som det er, så er jeg - særligt med de seneste ugers afsløringer - simpelthen ikke overbevist om, hvorvidt bankerne har levet op til deres samfundsansvar, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Finanstilsynet skal hjælpe med at bore i, hvordan den såkaldte bankordning blev administreret.

Bankordningen er en aftale mellem SKAT og bankerne SEB, Nordea og Danske Bank.

137 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere