Fiskeriformand: Vi havde ikke fået møde med Løkke uden donation til Løkkefonden

Selvom Lars Løkke Rasmussen på et samråd i går afviste, at man kunne købe sig til hans tid via donationer til Løkkefonden, har fiskeriformand Kurt Madsen fra Thyborøn en anden opfattelse

Lars Løkke Rasmussen afviste i går at uddybe gaver fra, og sit forhold til, kvotekonger med henvisning til, at han også som statsminister har lov til privatliv (Video: Ritzau).

Har du penge, så kan du få, har du ingen, så må du gå.

Sådan lyder et godt gammelt ordsprog, og kritikerne af Lars Løkke Rasmussens relation til kvotekonge John-Anker Hametner Larsen, har lydt nogenlunde således:

Se også: DF skærper kritikken: Kvotekonger kan købe sig adgang til Løkke

Via donationer til Løkkefonden, der er stiftet af statsministeren, fik storfiskere i Thyborøn særlig adgang til statsministeren på et møde i 2016.

Det afviste statsministeren imidlertid i går på et samråd om netop hans forhold til kvotekonge John-Anker Hametner Larsen.

Lars Løkke (V) afviser en række spørgsmål om sine relationer til og gaver fra kvotekonger. Foto: Linda Johansen Politik Huller i kvotekonge-garnet: Her er de 10 spørgsmål, Løkke nægter at svare på

Kvotekongen deltog også i mødet i 2016 som lå forud for et pengeindsamlingsarrangement for Løkkefonden i form af et torskegilde.

'Et sammenfald'
En anden deltager ved mødet med statsministeren forud for indsamlingsarrangementet var Kurt Madsen, formand ved Thyborøn Fiskeriforening.

Lars Løkke i samråd om relationer til kvotekonger. Foto: Linda Johansen Lederen - 1. feb. 2018 - kl. 13:45 Statsminister eller bare Lars: Kan du se forskel?

Og han har en lidt anderledes oplevelse af, hvad arrangementet, der havde til formål at indsamle penge til Løkkefonden, betød for statsministerens lyst til et visit, fortalte han i Debatten på DR2 i aftes.

Havde I fået det møde med statsministeren, hvis ikke der var det torskegilde bagefter, spørger vært Clement Kjærsgaard.

- Nej, det tror jeg ikke, siger Kurt Madsen.

- Det er et sammenfald mellem, at når vi hører, at der kommer en statsminister til Thyborøn, det er jo ikke hver dag, det sker, så forsøger vi selvfølgelig at få et møde med ham, da vi har det her problem. Og det får vi så.

Lars Løkke danser med konen til kvotekongens firmafest på Train sidste år. VIDEOGRAB/PRIVATFOTO Dansk politik - 24. jan. 2018 - kl. 19:52 Løkke til kvotekongens firmafest: Fri bar, Peter AG og krydderskinke

Orienterede ham om 'problem'
- Vi gav ham (Lars Løkke Rasmussen, red.) en orientering om det problem, vi mente, der var med tobiskvoterne. Det var en yoyo-kvote, der varierede meget hvert år. Bagefter gik vi nedenunder og spiste kogt torsk, og så kørte vi hjem.

Så man kan sige, at det faktum, at I bidrager til Løkkefonden, og er en del af middagen efterfølgende, det giver jer faktisk det her møde med statsministeren?

- Ja, det kan du godt sige, siger Kurt Madsen.

Lars Løkke (V) afviser en række spørgsmål om sine relationer til og gaver fra kvotekonger. Foto: Linda Johansen Politik Huller i kvotekonge-garnet: Her er de 10 spørgsmål, Løkke nægter at svare på

Foto: Ernst van Norde Politik Kæmpe grafik: Her er Løkkes stenrige kvotekonger

758 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere