Annonce:
Annonce:

Flertal indfører loft på huslejestigninger

Regeringen og støttepartier har indgået en aftale om husleje, der kan omhandle op mod 160.000 lejeboliger

Regeringen, her ses indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S), er sammen med sine støttepartier blevet enige om en aftale, der skal lægge et loft over huslejestigninger i lejeboliger. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Regeringen, her ses indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S), er sammen med sine støttepartier blevet enige om en aftale, der skal lægge et loft over huslejestigninger i lejeboliger. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Et flertal i Folketinget er enige om en politisk aftale, der lægger et loft på fire procent om året over de næste to år på huslejestigninger i private lejeboliger.

Det fortæller indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) fredag ved et doorstep i Indenrigs- og Boligministeriet.

- For regeringen har det været afgørende at passe på de danske lejere. De skal ikke gå fra hus og hjem på grund af den voldsomme inflation, vi oplever lige nu, siger han.

Aftalen er indgået mellem regeringen og støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale.

Huslejeloftet er blevet besluttet for at skabe ro for landets lejere i en tid, hvor inflationen i juli blev opgjort til 8,8 procent, blandt andet som følge af krigen i Ukraine.

Udlejere har nemlig ifølge lejeloven lov til at lade huslejen følge inflationen, som i øjeblikket er den højeste i 39 år.

Annonce:

Aftalen omhandler både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter.

Den kommer også til at gælde de huslejer, der er sat op i løbet af de seneste måneder. De vil blive sat ned, typisk tre måneder efter at indgrebet træder i kraft, hvilket svarer til lejers opsigelsesvarsel.

Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at op mod 160.000 lejeboliger står til at blive ramt af meget store huslejestigninger.

En mindre gruppe af disse er lejere, der har en årlig indkomst på over en million kroner om året.

For Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er det vigtigste imidlertid, at der bliver sat en prop i spekulationer i store huslejestigninger.

- Så er det sådan set underordnet for mig, hvem der bor i de lejligheder.

- Det vigtigste er, at man ikke skal kunne drive rovdrift og sætte huslejen eksplosivt op i vores byer, siger hun.

Annonce:

Onsdag kom det frem, at Justitsministeriet har skrevet i et notat, at det ikke kan udelukkes, at regeringens forslag om et loft over stigninger i huslejen kan være ekspropriation - som kan føre til kompensation til udlejerne.

Venstre står uden for aftalen, blandt andet fordi partiet ikke har kunnet få svar på, om der kan være tale om ekspropriation.

- Kommer vi nu til at se en lang række udlejere lægge sag an mod staten, fordi de bliver begrænset i at opkræve den husleje, de har haft mulighed for før, siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

Det argument giver Mai Villadsen ikke meget for.

- De (Justitsministeriet, red.) kan næsten ikke sige mere klart, at det frygter de ikke, siger hun.

Troels Lund Poulsen og Venstre ville hellere have støttet lejerne via boligstøtte til udvalgte grupper.

Det synspunkt er Christian Rabjerg Madsen ikke enig i. Ministeren siger, at 'den gruppe, der får boligstøtte, udgør slet ikke den samlede gruppe af lejere, der risikerer at blive ramt her.'

Annonce:

Med et sandsynligt folketingsvalg lige om hjørnet skal det gå stærkt, hvis regeringen skal nå at få vedtaget loven forinden.

- Vores forhåbning er, at vi kan hastebehandle loven allerede i september, så den kan træde i kraft med det samme, siger Christian Rabjerg Madsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: