- Flovt ikke at stemme

Antallet af unge amerikanere, som sætter kryds ved midtvejsvalget, kan slå alle rekorder

Justin LeMay (th.) uddeler brochurer og informerer unge om, at det er vigtigt at stemme. Foto: Mikkel Selin
Justin LeMay (th.) uddeler brochurer og informerer unge om, at det er vigtigt at stemme. Foto: Mikkel Selin

TEMPE, ARIZONA (Ekstra Bladet): Donald Trump har i den grad fyret op under valgdeltagelsen i USA.

Og det er ikke kun de ældre amerikanere, der sætter kryds ved midtvejsvalget, hvor der blandt andet vælges kandidater til Kongressen i Washington.

I år er unge mennesker i alderen fra 18 til 29 år ekstraordinært engagerede.

Ifølge en undersøgelse fra Harvard er unge langt mere tilbøjelige til at stemme ved dette valg end for fire og otte år siden.

37 procent af de adspurgte siger, at de ’helt sikkert’ har tænkt sig at stemme. Samtidig oplyser 59 procent, at de er modstandere af præsident Trump.

Har allerede stemt
I flere nøglestater er antallet af førstegangsvælgere, der allerede har afgivet deres stemme, steget dramatisk

I Texas – hvor den ungdommelige demokrat Beto O’Rourke udfordrer senator Ted Cruz - er antallet af førstegangsvælgere, der har stemt tidligt, femdoblet.

Nogenlunde samme billede tegner sig i Arizona, hvor Kyrsten Sinema har en realistisk chance for at blive valgt som den første senator for Demokraterne i tre årtier.

Demokraten Kyrsten Sinema hilser på unge studerende på Arizona State University. Hun håber, at ikke mindst de unge vælgere vil sikre hende posten som senator. Foto: AP
Demokraten Kyrsten Sinema hilser på unge studerende på Arizona State University. Hun håber, at ikke mindst de unge vælgere vil sikre hende posten som senator. Foto: AP

I Arizona har organisationer og studentergrupper knoklet i månedsvis for at få de unge til at blive registreret som vælgere – og for at få dem til at stemme.

- Folk er meget engagerede. Vi møder mange, som fortæller, at de allerede har stemt, siger den 23-årige Justin LeMay, der dagen før valget er på gaden for at minde unge om, at de skal huske at stemme.

- Vi er en apolitisk gruppe, der mener, at alle unge bør gøre brug af deres stemmeret uanset, hvem de ønsker at stemme på. Det vil gøre dem til mere engagerede og vidende borgere, siger Justin LeMay til Ekstra Bladet.

For studentergruppen er det ligegyldigt, hvem folk stemmer på - bare de bruger deres grundlovssikrede ret til at stemme. Foto: Mikkel Selin
For studentergruppen er det ligegyldigt, hvem folk stemmer på - bare de bruger deres grundlovssikrede ret til at stemme. Foto: Mikkel Selin

Samantha Olson, 22, er studerende på Arizona State University. Hun fortæller, at hun er flov over, at hun ikke stemte i 2016.

- Alt for mange af os blev hjemme og se, hvad vi fik: Trump blev præsident og Brett Kavanaugh højesteretsdommer. Vores generation har ikke råd til at sidde på sidelinjen. Der står alt for meget på spil, siger hun til Ekstra Bladet.

Rekord for brevstemmer
Det er dog ikke kun de unge, der brænder for at deltage ved midtvejsvalget.

Rekordmange amerikanere i alle aldre har allerede brevstemt eller sat kryds i valglokaler, der har holdt åbent i ugerne op til valgdagen.

Over alt i USA har vælgerne haft mulighed for at afgive deres stemme tidligt. Dette foto er fra Renton i Washington. Foto: AP
Over alt i USA har vælgerne haft mulighed for at afgive deres stemme tidligt. Dette foto er fra Renton i Washington. Foto: AP

Ifølge en analyse i New York Times viser omfanget af den tidlige stemmeafgivelse, at mellem 45 og 50 procent af de amerikanske vælgere vil deltage ved dette valg.

Det er en valgdeltagelse, som USA ikke har set mage til siden 1966, og det er en betydeligt højere valgdeltagelsen end ved midtvejsvalget for fire år siden, hvor kun 37 procent stemte.

Stemmemagnet
Midtvejsvalgene har altid en lavere deltagelse end præsidentvalgene, hvor stemmedeltagelsen ligger over 50 procent. Da Barack Obama blev valgt i 2008 kom valgdeltagelsen helt op på 63,7 procent.

Republikanerne har forud for midtvejsvalget flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Samtlige 435 pladser i Repræsentanternes Hus er på valg, mens kun 35 af de 100 pladser i Senatet er i spil.

Det er blandt andet de mange masseskyderier, som får de unge til stemmeboksene. Herunder kan du se en grafik over de værste tilfælde.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Alt om midtvejsvalget

Tirsdag 6. november er der valg til Kongressen i USA. Omkring en tredjedel af medlemmerne i Senatet og alle i Repræsentanternes Hus er på valg.

Samtidig med midtvejsvalget skal mange delstater vælge guvernør, justitsminister, dommere og sheriffer, og mange byer har borgmestervalg, ligesom der er en lang række andre valg til offentlige embeder samt folkeafstemninger.

Valget til Kongressens to kamre kaldes midtvejsvalg, fordi det foregår halvvejs i den fireårige præsidentperiode. Udfaldet er afgørende for præsident Donald Trumps muligheder for at gennemføre sin politik.

* Senatet:

- Senatet har 100 medlemmer.

- Hver af USA's 50 stater vælger to senatorer.

- Medlemmerne vælges for seks år ad gangen, og en tredjedel er på valg hvert andet år.

- I år er lidt flere - 35 - senatorer på valg, da senatorer i to delstater er gået af og har udløst valg i utide. Langt de fleste af de 35, der er på valg, er demokrater - og flere af dem er i stater, der stemte for republikaneren Donald Trump ved præsidentvalget i 2016.

- Den nuværende fordeling giver Republikanerne 51 pladser og Demokraterne 49 (inklusive to uafhængige).

- Ved stemmelighed 50/50 træder USA's vicepræsident, Mike Pence, ind og afgiver sin stemme. Republikanerne kan dermed have flertal med 50 senatorer, mens Demokraterne har brug for 51.

- De fleste meningsmålinger forventer, at Republikanerne bevarer deres flertal i Senatet.

* Repræsentanternes Hus:

- Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer.

- Medlemmerne vælges for to år ad gangen, så alle medlemmer er på valg.

- Hver stat i USA er repræsenteret efter befolkningstal.

- Der vælges ét medlem i hver af 435 valgkredse, der i gennemsnit har 711.000 vælgere.

- I øjeblikket har Republikanerne 235 pladser, mens Demokraterne har 193, og 7 er ubesat.

- Demokraterne skal have en nettogevinst på 23 pladser for at genvinde flertallet i Repræsentanternes Hus.

- De fleste meningsmålinger forventer, at Demokraterne vinder flertallet, men der er ret stor usikkerhed om udfaldet.

* Guvernørposter:

- 36 af USA's 50 delstater skal vælge deres politiske leder - guvernøren.

- I øjeblikket er der republikanske guvernører i 33 stater og demokratiske i 16, mens en enkelt - Bill Walker i Alaska - er registreret som uafhængig.

- 26 af de guvernører, der er på valg, er republikanere, ni er demokrater, og en er uafhængig.

- 20 af de siddende guvernører søger genvalg og bliver udfordret på posten.

* Øvrige delstats- og lokalvalg:

- Justitsministre er de eneste andre direkte folkevalgte topembedsmænd, der findes i alle 50 delstater. 30 justitsministre er på valg denne gang.

- I 28 stater skal der vælges en statssekretær - en slags indenrigsminister - ligesom der flere steder er øvrige topfolk på valg.

- Der er lokalvalg i 49 af USA's 100 største byer - heriblandt 27 direkte borgmestervalg samt en lang række valg af blandt andet dommere, sheriffer og skattechefer. Der skal blandt andet vælges borgmester i Oakland i Californien, Austin i Texas og i Washington D.C.

* Folkeafstemninger:

- I 37 delstater skal vælgerne også til folkeafstemning. Der er i alt 155 afstemninger, hvoraf de 81 er direkte udskrevet af lovgiverne, mens 64 er på borgernes initiativ.

- 20 folkeafstemninger handler om valg - afgrænsning af valgdistrikter, betingelser for stemmeret, finansiering af valgkampe og etiske spørgsmål i forbindelse med valg.

- Øvrige emner er legalisering af marihuana, skat, sundhedspolitik, rettigheder for ofre for kriminalitet, energi, abort og mindsteløn.

Kilde: Ballotpedia.

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere