Flygtningestrøm er bombe under kommunernes økonomi

Hvis flygtningestrømmen fortsætter, og et fåtal fortsat kommer hurtigt i arbejde, så hænger kommunerne på regningen. Og det kan blive så dyrt, at det koster kernevelfærd, siger borgmester

Jo mere mørkerød en kommune er på kortet, jo flere flygtninge modtager man i 2015 ud af de 12.000 på landsplan.
Jo mere mørkerød en kommune er på kortet, jo flere flygtninge modtager man i 2015 ud af de 12.000 på landsplan.

Flere kommuner kommer nu med et økonomisk nødråb på grund af de mange flygtninge, som skal fordeles rundt om i landet. Det sker mens statsministeren torsdag holdt topmøde på Marienborg om integration af flygtninge.

Hvis flygtninge ikke kommer i job, så skal kommunerne i højere grad end tidligere betale for understøttelsen på grund af en refusions-reform.

- Hvis strømmen af flygtninge fortsætter, så vil det lægge et stort tryk på økonomien og koste på velfærden, fordi vi jo samlet snakker milliarder af kroner, siger Venstre-borgmesteren i Rudersdal Kommune, Jens Ive, til Ekstra Bladet.

- Det er at stikke blår i øjnene, hvis vi tror, at det her problem går væk af sig selv. Vi bliver nødt til at finde en løsning, lyder det fra borgmesteren.

Se også: Fordeling af flygtninge: Her skal de bo

12.000 flygtninge skal fordeles i landets 98 kommuner i år, og Udlændingestyrelsen forventer samme antal til næste år. Det er folk, som har fået asyl, og tre gange så mange om året i forhold til tidligere. Derudover kommer et lignende antal familiesammenførte, så 25.000 flygtninge årligt kommer til kommunerne.

Samtidig træder en ny refusions-reform i kraft efter nytår, så kommunerne i højere grad må til lommerne, hvis ikke de får flygtninge i arbejde.

Reformen betyder, at statens del af ydelser til flygtningene falder gradvist fra 80 til 20 procent i løbet af det første år. De fleste flygtninge uden job vil være på regeringens nyligt vedtagne integrationsydelse, svarende til SU.

Se også: Løkke: Integrationsmøde skal gøre en forskel

Det betyder, at kommunerne har et meget stort økonomisk incitament til at finde arbejde til flygtninge.

Problemet er bare, at det er svært, at få flygtninge hurtigt i arbejde. En undersøgelse fra LG Insight i perioden 2009-2013 viser, at 15,9 procent af flygtninge var selvforsørgende efter et halvt år og 23 procent efter et år.

Derfor kan kommunerne ende med at betale næsten hele understøttelsen for tre ud af fire flygtninge efter et år.

- Hvis vi intet gør, så bliver det meget dyrt for kommunerne. Vi kan simpelthen ikke nå at få flygtninge i arbejde på 12 måneder, siger Jens Ive.

- Ud af dem, der står som arbejdsparate, så er der stadig et stykke ved til et job. De skal have sprogundervisning, læres op i arbejdskulturen og måske efteruddannes, forklarer borgmesteren.

Se også: Erhvervsliv vil tage samfundsansvar for flygtninge

Ekstra Bladet har talt med flere kommuner rundt om i landet, som også forventer øgede udgifter til flygtninge de kommende år.

Den faldende refusion fra staten gælder ikke kun nye flygtninge. Den virker også med en vis tilbagevirkende kraft. Det offentlige tæller måneder på understøttelse tilbage fra 1. juli 2014. Så dem der har været på understøttelse i et år d. 1. januar 2016 starter på det sidste trappetrin - hvilket svarer til 20 procent statsbetalt.

Kommunernes Landsforening, KL, peger på, at der er brug for at kigge på antallet af flygtninge og refusion fra staten, fordi det ellers vil belaste kommunernes økonomi uforholdsmæssigt meget.

Se også: Løkke: Nu kommer der realistisk asyldebat

I Helsingør regner kommunen med mere end en fordobling af udgifterne til flygtninge på bare to år. I budgettet for 2016 regner man med at bruge knap 13 millioner til flygtninges understøttelse, efter at statens tilskud er trukket fra.

Samtidig forventer den nordsjællandske kommune at have 336 flygtninge i sit integrationsprogram. Det er en tidobling siden 2013.

Kommunerne har fået tilskud til integration af et større antal flygtninge på 325 millioner kroner i år. Tilskuddet er ført videre til næste år, men det er ikke nok, slår Rudersdals borgmester fast.

- Det virker til, at KL og regeringen er enige om, at der skal findes en løsning. Det kunne være flere penge, så vi ikke skal ud og spare, siger Jens Ive.

Lille Noor kom som flygtning. Her siges der tak til dansk politibetjent

195 kommentarer
Vis kommentarer